Danish
Offentliggjort: 2020-12-11 10:02:40 CET
PFA Invest
Andre oplysningsforpligtelser offentliggjort efter børsens regler

Forventede udbyttesatser for regnskabsåret 2020 i Investeringsforeningen PFA Invest

Vi har beregnet forventede udbytter for regnskabsåret 2020 på baggrund af foreløbige regnskabstal. Beregningerne er baseret på data pr. 4. december 2020. De forventede udbytter i Investeringsforeningen PFA Invest er foreløbige og kan ændre sig indtil der foreligger et endeligt årsregnskab for 2020. De endelige udbytter vil blive fremlagt til godkendelse på foreningens generalforsamling.


AfdelingSamlet forventet udbytte i kr. pr. andel 
 Mellemlange Obligationer 0,3
 Udenlandske Obligationer 3,0
 Kreditobligationer 5,3
 Danske aktier 15,5
 Globale Aktier 0,0
 Højt Udbytte Aktier 9,4
 Europa Value Aktier 0,0
 USA Stabile aktier 5,6
 Balance AA 1,7
 Balance A2,1
 Balance B2,4
 Balance C3,0


For et investeringsbevis i en udbyttebetalende afdeling, består det samlede afkast af to elementer: Kursændringen, som udgør det, investeringen er vokset eller faldet med i en given periode, samt investeringsbevisets udbytte. Mens investor først får del i værdien af kursændringen, når investeringsbeviset sælges, så udbetales investeringsbevisets udbytte løbende.

Udbyttet er den del af en afdelings afkast, der løbende udbetales til investorerne. Det sker som regel hvert år efter afslutningen på første kvartal.

Det er regler i skattelovgivningen, der afgør, hvor stor en del af afkastet, der skal udbetales som udbytte. Investeringsforeningen kan derfor ikke selv bestemme, om og hvor meget, den vil udbetale i udbytte. Investor kan læse mere om beregningen af udbytter på investeringsforeningens hjemmeside: https://pfainvest.dk/forside/investorinformation/udbytteberegner/ 

Aconto udbytte forventes udbetalt efter bestyrelsesmøde primo marts 2020. Der kan læses yderligere herom på https://pfainvest.dk/forside/nyheder/nyheder/


Med venlig hilsen

PFA Asset Management