Danish
Offentliggjort: 2020-10-23 11:51:42 CEST
PARKEN Sport & Entertainment
Intern viden

Forventninger til 2020

I forbindelse med den igangværende udarbejdelse af delårsrapport for 3. kvartal 2020 er der fundet
anledning til at ændre resultatforventningerne. PARKEN Sport & Entertainment A/S forventer nu en omsætning i niveauet 510 til 560 mio.kr. og et resultat før skat på -310 til -280 mio.kr. i 2020. De seneste udmeldte forventninger var en omsætning i niveauet 485 til 585 mio. kr. og et resultat før skat på -250 til -200 mio.kr.

Ændringen foretages med baggrund i de realiserede resultater for de første ni måneder af 2020 samt
forventningerne til fjerde kvartal, hvor de fortsatte COVID-19 foranstaltninger vil påvirke forretningsomfanget i segmenterne Lalandia og F.C. København & Stadion negativt.

Resultatforventningerne er behæftet med usikkerhed. I forventningerne indgår ikke yderligere værdireguleringer af koncernens aktiver udover den i kvartalsrapporten for 1. kvartal 2020 oplyste værdiregulering af Investeringsejendommene på –37,5 mio.kr. Hovedparten af denne regulering er sket i forbindelse med den planlagte udskydelse af hjemfaldspligten til 2060.  

Delårsrapporten pr. 30. september 2020 bliver offentliggjort 3. november 2020.

”Med den seneste udmelding fra regeringen kan vi ikke forvente, at vi kan byde vores fans indenfor i PARKEN foreløbig. Det er en trist og alvorlig udvikling for fodbolden i Danmark og vi mener heller ikke, at der er evidens for nødvendigheden af en så restriktiv tilgang. Vi har tværtimod bevist, at vi kan have op mod 8.000 tilskuere under sundhedsforsvarlige forhold. Jeg vil opfordre regeringen til at gentænke beslutningen og vise vilje til imødekommenhed”, siger bestyrelsesformand Bo Rygaard.

Vedhæftet fil


16-2020 Forventninger til 2020.pdf