Offentliggjort: 2020-06-25 15:51:31 CEST
Odico A/S
Pressemeddelelse fra First North

Odico A/S lancerer Well Mate

Odico A/S lancerer Well Mate

Odico A/S lancerer Well Mate – en online 3D konfigurator for specialdesignede støbeforme til rørsamlinger i kloakering- og vandføring. Lanceringen markerer samtidigt offentliggørelsen af SculptorTM, Odicos cloud-baserede software-platform for robotstyrede fremstillingsprocesser.

Well Mate er udviklet i samarbejde med Arkil A/S og Aarhus Vand A/S, og udgør Odicos første applikation bygget på Sculptor. Applikationen muliggør online konfiguration og bestilling af brøndforme i en proces, som er integreret med Odicos robotfremstillingsanlæg.


Anders Bundsgaard adm. direktør i Odico A/S udtaler:

”Vi er stolte over at kunne lancere Well Mate som det første produkt i en lang række af kommende lanceringer baseret på vores softwaretekvanologi. Well Mate er det første produkt på markedet, som direkte kobler online konfigurering og bestilling med robotfremstilling af specialprodukter. Applikationen er resultatet af et stærkt udviklingssamarbejde med Arkil A/S og Aarhus Vand A/S, hvor produktet er efterprøvet i kommerciel produktion, og vi ser frem til at skalere løsningen med byggeriets aktører.”


Divisionsdirektør Henrik Rasmussen, Arkil udtaler:

”Jeg hilser samarbejdet med Odico velkomment. Det er dejligt at indgå i et udviklingssamarbejde med andre virksomheder - også uden for bygge- og anlægsbranchen – hvor vi i et tæt samarbejde kan skabe et godt produkt, der kan hjælpe og gavne vores kunder – i dette tilfælde Aarhus Vand A/S og Vejle Spildevand A/S,” siger Henrik Rasmussen.

I det hele taget er vi er stolte af, sammen med Odico, at være med til at gavne innovationen inden for branchen.


Morten Østergaard Nielsen, projektchef hos Aarhus Vand A/S udtaler:

”Det har været en stor oplevelse at se tre parter arbejde sammen via vores partneringaftale. Det er på den måde lykkes at komme igennem med et produkt med et stort potentiale. Det har været en succes, at vi i fællesskab har udviklet et produkt, der både er særdeles brugbart, billigt og letter arbejdsgangen betydeligt.”


Asbjørn Søndergaard, teknisk direktør i Odico A/S udtaler

“Med lanceringen af Well Mate viser vi det første eksempel på det banebrydende potentiale, som vores softwareteknologi, SculptorTM, åbner op for. SculptorTM løser den problemstilling, at eksisterende automationsteknologi på markedet er designet til masseproduktion, og derfor uegnet til byggeri, hvor alt er små serier og enkeltstyksproduktion. Dermed adresserer den det omfattende markedspotentiale der ligger i at øge byggeriets produktivitet, til hvilket der i dag ikke findes eksisterende løsninger.”

Well Mate offentliggøres via selskabets hjemmeside, hvor det kan tilgås på adressen www.odico.dk/wellmate.


Odense, den 25. juni 2020 

Yderligere oplysninger: CEO Anders Bundsgaard, tlf.: +45 2222 1235, e-mail: anders@odico.dk.


Vedhæftede filer


Pressemeddelelse Well Mate.pdf
Well Mate ipad_2.jpg