Danish
Offentliggjort: 2020-02-18 16:29:28 CET
PARKEN Sport & Entertainment
Intern viden

Lokalplan for et nyt Lalandia i Søndervig er godkendt

I fortsættelse af selskabsmeddelelse 15/2018 af 19. december 2018 kan det oplyses, at byrådet i Ringkøbing Skjern Kommune i dag har godkendt lokalplanen for et nyt Lalandia i Søndervig.

Dermed er alle godkendelser for projektets realisering opnået og Lalandia i Søndervig forventes at åbne inden sommeren 2022.

Etableringen foretages gennem selskabet Lalandia Søndervig A/S, der ejes af PARKEN Sport & Entertainment A/S (75 %) og købmand Keld Hansen, Søndervig (25 %).

Investeringen i Lalandia i Søndervig vil være ca. 400 mio. kr., hvortil kommer investeringerne i de 440 omkringliggende feriehuse, der dog afdækkes ved salg af feriehusene inden opførelse af feriecentret. De samlede investeringer vil udgøre ca. 1 mia. kr.

Det estimeres, at projektet, herunder som følge af salg af feriehuse, vil have en positiv effekt på resultatet før skat i PARKEN Sport & Entertainment koncernen på ca. 10 mio. kr. i 2020 og ca. 100 mio. kr. i 2021.

Når Lalandia Søndervig A/S er fuldt indkørt – forventeligt i 2023 – estimeres EBITDA til at ligge i niveauet 30-40 mio. kr. p.a.

Vedhæftet fil


02-2020 Sndervig - lokalplan godkendt.pdf