Danish
Offentliggjort: 2019-09-10 11:00:00 CEST
Nordea Bank Abp
Ændring ledelse/revision
Ændringer i Nordea Bank Abp’s koncernledelse
Nordea Bank Abp – Intern viden – Ændring ledelse/revision

Vicekoncernchef og
Group Chief Operating Officer Torsten Hagen Jørgensen og
Chief People Officer
Karen Tobiasen stopper i Nordea og udtræder af
koncernledelsen.

Efter en
vellykket flytning til den europæiske bankunion og en væsentlig indsats
inden
for risiko og compliance er Nordea gået ind i en ny fase med øget vægt
på
kundefokus, større effektivitet og udvikling inden for det regulatoriske
område.

Som led i denne nye fase forenkler Nordea governance-strukturen og den
øverste
ledelsesstruktur og afskaffer den kombinerede rolle som vicekoncernchef
og Group
COO. Den endelige governance-struktur og øverste ledelsesstruktur for
COO
-aktiviteterne bliver nu vurderet og offentliggøres senere sammen med
de
tilhørende udnævnelser.

Med den nye fase og afskaffelsen af den kombinerede
rolle som vicekoncernchef og
Group COO er det aftalt, at vicekoncernchef og
Group Chief Operating Officer
Torsten Hagen Jørgensen stopper i Nordea. Han
udtræder af koncernledelsen med
øjeblikkelig virkning, men vil stå til rådighed
for at sikre en ordentlig
overdragelse af sine ansvarsområder. Strukturen og
udnævnelser på COO-området
offentliggøres senere.

Torsten Hagen Jørgensen har
i mange år spillet en vigtig rolle i at lede
transformationen af Nordea som
vicekoncernchef og Group COO. Torsten Hagen
Jørgensen har haft mange roller i
Nordea gennem en lang karriere, og han har med
succes stået i spidsen for mange
ansvarsområder i koncernen.

Som led i den nye fase er det også aftalt, at
Chief People Officer Karen
Tobiasen stopper i Nordea. Hun udtræder af
koncernledelsen med øjeblikkelig
virkning. Rekrutteringen af en ny Chief People
Officer starter med det samme.
Også Karen Tobiasen vil stå til rådighed for at
sikre en ordentlig overdragelse
af sine ansvarsområder.

Karen Tobiasen har
været en drivende kraft i transformationen af Nordeas
virksomhedskultur og alle
dele af medarbejderdimensionen. Hun har inspireret
alle medarbejdere til
løbende forbedringer inden for forandring og innovation.

Koncernchef Frank
Vang-Jensen og hele bestyrelsen takker både Torsten Hagen
Jørgensen og Karen
Tobiasen for deres engagement og indsats i Nordea og ønsker
begge al mulig
succes fremover.

I henhold til gældende regler udnævnes Group Chief Legal
Officer Jussi Koskinen
til Deputy Managing Director for Nordea Bank Abp for en
midlertidig periode.

Yderligere information:
Sara Helweg-Larsen, leder af
Group Communication and Branding
+45 22 14 00
00
sara.helweg-larsen@nordea.com

Informationen indeholdt i denne
børsmeddelelse er information, som Nordea Bank
Abp har pligt til at
offentliggøre i henhold til EU’s forordning om
markedsmisbrug. Informationen
blev offentliggjort af ovenstående kontaktperson
10. september 2019 kl. 11.00
dansk tid.

Vi skaber stærke og tætte relationer gennem vores engagement i
vores kunder og
samfundet. Når mennesker vil virkeliggøre deres drømme og nå
deres mål, er vi
der med relevante finansielle løsninger. Vi er en af de
største banker i Norden
målt på markedsværdi med ca. 10 mio. kunder.
Nordea-aktien er noteret på Nasdaq
Helsinki, Nasdaq Copenhagen og Nasdaq
Stockholm. Læs mere om os på nordea.com.

 


09109181.pdf