Danish English
Offentliggjort: 2019-09-10 07:59:20 CEST
NTG Nordic Transport Group A/S
Prospekter/prospekt medd.

Nordic Transport Group offentliggør hensigt om at ville gennemføre en indirekte børsnotering gennem NeuroSearch på Nasdaq Copenhagen


Selskabsmeddelelse nr. 23 - 19
10. september 2019

MÅ IKKE UDSENDES, DISTRIBUERES ELLER OFFENTLIGGØRES, HVERKEN HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I USA, AUSTRALIEN, CANADA ELLER JAPAN ELLER I NOGEN ANDEN JURISDIKTION, HVOR EN SÅDAN DISTRIBUTION ELLER OFFENTLIGGØRELSE ER ULOVLIG.

Denne meddelelse udgør ikke noget prospekt, og intet heri indebærer et udbud af værdipapirer. Køb eller tegning af værdipapirer i NeuroSearch A/S (“NeuroSearch”) bør kun ske på grundlag af oplysningerne i et af NeuroSearch offentliggjort prospekt i forbindelse med det planlagte offentlige udbud og optagelse til handel og officiel notering af værdipapirerne på Nasdaq Copenhagen A/S (“Nasdaq Copenhagen”). Eksemplarer af et sådant prospekt vil efter offentliggørelsen blive gjort tilgængelige med visse undtagelser på både Nordic Transport Group A/S’ og NeuroSearchs hjemmesider.

Nordic Transport Group offentliggør hensigt om at ville gennemføre en indirekte børsnotering gennem NeuroSearch på Nasdaq Copenhagen

Den hurtigt voksende speditionsvirksomhed Nordic Transport Group A/S (“NTG Company”) offentliggjorde i dag at have til hensigt at gennemføre et indirekte offentligt udbud af nye og eksisterende aktier gennem NeuroSearch på Nasdaq Copenhagen. NeuroSearchs aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen.

I forbindelse med det offentlige udbud indskydes hele aktiekapitalen i NTG Company, som er moderselskab i Nordic Transport Group før det offentlige udbud, samt udestående aktier i visse af NTG Companys modne partnerdrevne datterselskaber (“NTG Modne PADS”) i NeuroSearch mod udstedelse af nyudstedte aktier i NeuroSearch til aktionærerne i NTG Company og til aktionærerne i de NTG Modne PADS (“Transaktionen”). Transaktionen indebærer således, at NTG Company vil opnå en indirekte børsnotering på Nasdaq Copenhagen. Efter Transaktionens gennemførelse vil NTG Companys og dets datterselskabers (“Nordic Transport Group”) virksomhed blive udøvet af koncernen med NeuroSearch som moderselskab i Nordic Transport Group.

Det planlagte offentlige udbud følger en proces, hvor NTG Companys nærtstående selskab, Nordic Transport Group Holding A/S, gennem først et frivilligt og efterfølgende et pligtmæssigt offentligt overtagelsestilbud til aktionærerne i NeuroSearch har erhvervet 47,55 procent af NeuroSearch. Nordic Transport Group Holding A/S' hensigt med det oprindelige overtagelsestilbud til aktionærerne i NeuroSearch var at sammenlægge de to virksomheder og dermed opnå en børsnotering af Nordic Transport Group.

Det planlagte offentlige udbud forventes at bestå af et salg af nyudstedte aktier, der vil indbringe midler til at foretage opkøb til understøttelse af Nordic Transport Groups fremtidige vækst, samt et salg af eksisterende aktier ejet af nuværende aktionærer i Nordic Transport Group, der i dag primært er ejet af stiftere og partnere, samt Nordic Transport Group Holding A/S. Størrelsen af det samlede udbud offentliggøres i forbindelse med offentliggørelsen af prospektet.

Bestyrelsesformand i NTG Company, Eivind Kolding, udtaler:
“Siden Nordic Transport Group blev stiftet i 2011, har selskabet vist en bemærkelsesværdig vækst - fra 2015 til 2018 er omsætningen i gennemsnit steget med 38 procent årligt - og tidspunktet er nu kommet, hvor en børsnotering er det rigtige strategiske skridt til at sikre fremtidig vækst. Nordic Transport Groups indirekte børsnotering vil understøtte vores ambitioner om at blive en global speditionsvirksomhed".

CEO for Air & Ocean divisionen i Nordic Transport Group, Mikkel Fruergaard, udtaler:
"Ud over opkøb og organisk vækst i vores eksisterende datterselskaber er stiftelsen af nye partnerbaserede opstartsvirksomheder et væsentligt element i vores vækststrategi. Vores partnerskabsmodel, med delt ejerskab med nøglemedarbejdere, giver os stordriftsfordele samtidig med, at vi kan bevare en iværksætterånd og forretningsmæssig fleksibilitet. Den øgede offentlige bevågenhed, der følger med børsnoteringen, vil øge vores mulighed for at tiltrække de rette folk og sikre talentfulde partnerkandidater".


Om Nordic Transport Group

Nordic Transport Group er en speditionsvirksomhed, der er specialiseret i håndtering af og opsyn med transport af varer i hele Europa og resten af verden med lastbil, skib og fly. Nordic Transport Group indgår kontrakter om transportydelser på vegne af sine kunder og udliciterer selve transportopgaven til Nordic Transport Groups eksterne leverandører. Herudover tilbyder Nordic Transport Group relaterede ydelser som f.eks. opmagasinering og toldbehandling. Nordic Transport Group har en diversificeret forretning, som betjener et bredt kundegrundlag, og den største kunde udgjorde ca. fem procent af omsætningen i 2018.

Nordic Transport Groups aktiviteter er opdelt i to forretningsdivisioner: Road & Logistics og Air & Ocean. Road & Logistics-divisionen leverer transport- og lagerløsninger med fokus på Europa og tegnede sig i 2018 for 81 procent af omsætningen. Air & Ocean-divisionen, der således tegnede sig for 19 procent af omsætningen i 2018, leverer international luft- og søtransport, herunder projekttransport.

Siden Nordic Transport Group blev grundlagt i april 2011 har koncernen udviklet sig til at være en nordeuropæisk udfordrer med et globalt fodaftryk med tilstedeværelse i 30 lande pr. 30. juni 2019. Størstedelen af koncernens omsætning i 2018, 38 procent, blev skabt i Danmark, mens 17 procent, 13 procent og 11 procent blev skabt i henholdsvis Sverige, Tyskland og Finland. De resterende 20 procent blev skabt i resten af verden.

Pr. 30. juni 2019 udøves de driftsmæssige og kommercielle aktiviteter i Nordic Transport Group af 62 partnerdrevne datterselskaber (“PADS”), som repræsenterer koncernens partnerskabsmodel. Hovedelementerne i partnerskabsmodellen indebærer at skabe incitament for partnerne generelt via minoritetsmedejerskab i de forskellige PADS og samtidig uddelegere kommercielt ansvar og fleksibilitet til partnerne inden for de af Nordic Transport Group fastsatte rammer. Som en del af denne model får PADS adgang til koncernens forsikringsaftaler, indkøbsaftaler, speditions IT-systemer, finansprotokoller og koordineret krydssalg på tværs af Nordic Transport Group. Modellen sikrer risikospredning mellem Nordic Transport Group og partnerne og gør det muligt for Nordic Transport Group at tiltrække talenter, der kan arbejde selvstændigt og målrettet på de enkelte markeder.

Nordic Transport Group havde pr. 30. juni 2019 ca. 1.340 medarbejdere (fuldtidsstillinger), primært i Europa.

Finansielle nøgletal

Nordic Transport Group havde i 2018 en omsætning på DKK 4.512 millioner, hvilket svarer til en stigning på 56 procent i forhold til 2017 og en organisk vækst på 15 procent fra 2017 til 2018. Nordic Transport Groups justerede EBIT udgjorde i 2018 DKK 189 millioner, hvilket svarer til en stigning på 20 procent i forhold til 2017, og den justerede EBIT-margin var 4,2 procent.

I første halvår af 2019 lå Nordic Transport Groups omsætning på DKK 2.603 millioner, svarende til en stigning på 27 procent i forhold til samme periode året før. Den organiske vækst bidrog hertil med 8 procent. Det justerede EBIT for første halvår af 2019 udgjorde DKK 97 millioner, svarende til en justeret EBIT-margin på 3,7 procent.

Tabellen nedenfor indeholder nøgletal for Nordic Transport Group for første halvår 2019 og første halvår 2018 samt for regnskabsårene 2016-2018. Tallene fra 2017 og fremefter er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS, og 2017-tallene udarbejdet i overensstemmelse med danske GAAP-principper er derfor medtaget med henblik på sammenligning. Tallene for første halvår af 2019 afspejler effekten af IFRS 16.

 Pr. 30. juniPr. 31. december
Nøgletal1)2019 (inkl. IFRS 16)2018201820172017 (DK GAAP)2016 (DK GAAP)
 (DKK millioner)
Nettoomsætning2.603,22.054,24.512,12.896,22.896,22.134,5
Bruttoresultat525,3384,2876,6546,0546,0402,5
Justeret EBIT (ikke-IFRS)2)97,087,3189,2157,6155,2101,3
Justeret EBIT-margin (ikke-IFRS)2)3,7%4,3%4,2%5,4%5,4%4,7%

1): Inkl. minoritetsandele 2): Justeret EBIT (ikke-IFRS) defineres som driftsresultat før særlige poster.

I forbindelse med Transaktionen vil partneraktionærer i syv NTG Modne PADS ombytte deres aktier i datterselskaberne til aktier i NeuroSearch. Som en del af forberedelserne af Transaktionen, ombyttede partneraktionærer i fire af de syv NTG Modne PADS i første halvår 2019 deres aktier i datterselskaberne til aktier i NTG Company, hvorved koncernens minoritetsandele blev reduceret. NTG Companys del af det justerede EBIT for perioden var DKK 77 millioner, svarende til 79 procent. De resterende partneraktionærer i de NTG Modne PADS vil ombytte deres aktier i datterselskaberne til aktier i NeuroSearch i forbindelse med Transaktionen, mens alle aktionærer i NTG Company vil gøre det samme. Hvis alle syv NTG Modne PADS havde ombyttet deres aktier pr. 1. januar 2019, ville NTG Companys del af det justerede EBIT for perioden have været DKK 84 millioner, svarende til 87 procent.

Finansielle forventninger til 2019 og på mellemlangt sigt

Forventningerne til Nordic Transport Groups økonomiske resultat for regnskabsåret, der ender 31. december 2019 er:

  • Nettoomsætning i niveauet DKK 5.000 millioner til DKK 5.500 millioner
     
  • Justeret EBIT (ikke-IFRS) i niveauet DKK 200 millioner til DKK 215 millioner

Nordic Transport Group har følgende finansielle mål på mellemlangt sigt (tre til fem år):

  • Organisk omsætningsvækst større end væksten på speditionsmarkederne og tocifret samlet vækst
     
  • Justeret EBIT-margin (ikke-IFRS) på 4,0 procent til 5,0 procent.

Herudover har Nordic Transport Group som målsætning en gearingsgrad (netto rentebærende gæld i forhold til EBITDA før særlige poster, efter effekterne af IFRS 16) under 2,0-3,0x, hvor gearingsgraden midlertidigt kan være højere end dette efter væsentlige opkøb. 

Primære styrker

Nordeuropæisk udfordrer med stigende globalt fodaftryk
Nordic Transport Group har siden grundlæggelsen i 2011 udvidet såvel sine services som sit geografiske dækningsområde betydeligt. Nordic Transport Group havde fra 2015 til 2018 en årlig gennemsnitlig vækstrate (compounded annual growth rate, “CAGR”) for omsætningen på 38 procent og en gennemsnitlig årlig organisk vækst på 16 procent fra 2016 til 2018. Koncernen er dermed en væsentlig aktør i Nordeuropa med et stærkt udgangspunkt for fortsat global vækst. Til sammenligning var CAGR for det europæiske marked for vejtransport og det globale marked for luft- og søtransport, henholdsvis 3,9 procent og 4,9 procent fra 2015 til 2018 ifølge Transport Intelligences beregninger.

Succesrig partnerskabsmodel, som er i stand til at tiltrække talenter og ensrette interesser
Hovedprincipperne i Nordic Transport Groups partnerskabsmodel, der anvendes på såvel opkøb som nyetablerede opstartsvirksomheder, går på at tiltrække de rette folk samt tilbyde de rette incitamenter og det rettet operationelle setup. Nordic Transport Group bestræber sig på at tiltrække og motivere talentfulde folk med et indgående lokalkendskab og et stort lokalt netværk ved at dele ejerskabet i PADS med udvalgte partnere og dermed etablere et direkte link mellem PADS performance og partnernes aflønning. Dette fremmer en iværksætterånd (mentalitet som i en lille virksomhed) og sikrer, at der er et lokalt forankret fokus på kunder, service, kvalitet og omkostninger.

NTG Company har defineret de kommercielle, infrastrukturelle og ledelsesmæssige rammer for at sikre ensretning af interesser, ledelse og kontrol. Partnerskabsmodellen gør det således muligt for Nordic Transport Group at høste fordelene både ved et centraliseret setup i form af stordriftsfordele og ved et decentraliseret setup i form af f.eks. kommerciel fleksibilitet og en mentalitet som i en lille virksomhed.

Effektiv driftsorganisation muliggør stordriftsfordele
Nordic Transport Groups setup gør det muligt at bevare driften lokalt og bibeholde den kommercielle fleksibilitet mens NTG Company sørger for de overordnede operationelle rammer. På den måde kan Nordic Transport Group udnytte koncernens samlede størrelse til at opnå stordriftsfordele. Som eksempel kan nævnes, at Nordic Transport Groups vækst i Road & Logistics-divisionen medfører lavere omkostninger for hele koncernen som følge af dieselrabataftaler, rabatter på udvalgte færgeoverfarter og forbedrede rammeaftaler for leasing af trailere. I Air & Ocean-divisionen er størrelsen vigtig for at kunne øge profitabiliteten, og Nordic Transport Groups vækst er begyndt at materialisere sig i mere favorable indkøbsbetingelser, for eksempel ved at samle al søtransport med det formål at forøge forhandlingsstyrken.

Tocifret vækst drevet af eksisterende forretning, nyetablerede opstartsvirksomheder og opkøb
Nordic Transport Group har bred erfaring med at levere og håndtere tocifret vækst, hvilket kan ses i CAGR for omsætningen på 38 procent fra 2015 til 2018.

Den organiske vækst er drevet af en kombination af vækst i den eksisterende forretning og etablering af opstartsvirksomheder, der tjener som effektive vækstskabere. Som eksempel kan nævnes, at Nordic Transport Groups første PADS, NTG Nordic, forøgede omsætningen fra DKK 353 millioner i 2015 til DKK 687 millioner i 2018 svarende til en CAGR på 25 procent, inklusive opkøb. NTG Nordic repræsenterer det vækstpotentiale, der er indlejret i modellen, og dens evne til at fungere som vækstplatform. Nordic Transport Group har etableret 27 opstartsvirksomheder fra 2011 til 2019 pr. 30. juni 2019.

I samme periode har Nordic Transport Group gennemført 20 opkøb af varierende størrelse og har dermed opbygget en evne til at opkøbe og integrere virksomheder og samtidig udnytte synergierne. Opkøbene er gennemført inden for begge divisioner på både eksisterende og nye markeder.

Asset-light forretningsmodel med solid likviditet
Nordic Transport Group opererer med en asset-light forretningsmodel, hvor investeringerne i materielle anlægsaktiver er begrænsede. For eksempel er alle trailere, kontorlokaler og logistikcentre leaset, mens eksterne fragtfirmaer håndterer lastbilerne og chaufførerne.

At Nordic Transport Group leaser trailere (i stedet for selv at eje dem), medfører en høj grad af fleksibilitet, idet ca. 20 procent af leasingkontrakterne kan opsiges med en måneds varsel. Nordic Transport Group er således i stand til at justere aktivbasen, hvis markedsaktiviteten bliver højere eller lavere end forventet. Det begrænsede investeringsbehov, der er i en asset-light forretningsmodel, gør det desuden muligt for Nordic Transport Group at investere pengestrømmene fra driften i andre dele af virksomheden, for eksempel i opkøb eller etablering af opstartsvirksomheder.

Nordic Transport Group har genereret en gennemsnitlig 'net cash conversion' på 72 procent og fastholdt en gennemsnitlig nettokassebeholdning på DKK 99 millioner fra 2016 til 2018. Pengestrømmene fra driften har hidtil været tilstrækkelige til at finansiere investeringerne og opkøbene. 

Mange muligheder for fremtidig vækst på et fragmenteret globalt speditionsmarked
Ifølge Transport Intelligences beregninger udgjorde det europæiske marked for vejtransport EUR 341 mia. i 2018. 90 procent af markedet bestod af aktører uden for top 10, og 87 procent af markedet bestod af aktører uden for top 20. De globale markeder for luft- og søtransport udgjorde EUR 154 mia. i 2018. 59 procent af markedet bestod af aktører uden for top 10, og 44 procent lå uden for top 20. Nordic Transport Group opererer således på særdeles fragmenterede markeder, hvor de har mange muligheder for fortsat vækst ved at udfordre konkurrenterne og opkøbe virksomheder.

Nordic Transport Group har et betydeligt potentiale for vækst i sine eksisterende markeder. Nordic Transport Group har været i stand til at støtte og udvikle mindre PADS siden grundlæggelsen i 2011, og NTG Executive Management forventer at fortsætte denne udvikling fremadrettet, hvor den eksisterende forretning vil vedblive med at bidrage væsentligt til Nordic Transport Groups samlede vækst.

Nordic Transport Group har siden sin grundlæggelse haft succes med at øge sin synlighed i branchen, hvilket har medført, at det er blevet nemmere at tiltrække de rette folk og sikre talentfulde partnerkandidater til nye opstartsvirksomheder. Opstartsvirksomheder er en effektiv mulighed for at etablere sig i nye segmenter og på nye markeder, hvor de kommercielle, juridiske, kulturelle og sproglige barrierer ellers ville have hindret adgangen hertil eller have betydet en væsentlig større risiko for Nordic Transport Group.

Efter at have gennemført 20 opkøb siden 2011 anser Nordic Transport Group opkøbsvækst som et væsentligt element i koncernens vækststrategi. Det særdeles fragmenterede marked gør det muligt for Nordic Transport Group at forfølge opkøbskandidater, der kan bidrage med en relevant størrelse og skala, men som de større konkurrenter forbigår.

Banksyndikat

Danske Bank A/S og Nordea Danmark, Filial af Nordea Bank Abp, Finland, er Joint Global Coordinators i forbindelse med udbuddet.

Yderligere oplysninger

For yderligere oplysninger henvises til:

  
Nordic Transport Group A/S 
Christian Jakobsen, CFO+45 76 32 09 89
ir@ntg.dk
  
NeuroSearch A/S 
Allan Andersen, adm. direktør+45 40 16 38 64
aan@neurosearch.com
  
Mediehenvendelser 
Impact Partners
Steen Juul Jensen
 

+45 28 73 90 81
sjj@impactpartners.dk

Øvrige oplysninger

Som tidligere oplyst har Nordic Transport Group Holding A/S over for NeuroSearchs bestyrelse tilkendegivet, at gennemførelse af Transaktionen forudsætter, at kursen på aktierne i NeuroSearch indtil endelig beslutning om gennemførelse af Transaktionen maksimalt er DKK 89,00 pr. aktie á nominelt DKK 20. Skulle kursen stige andet end marginalt, kan Transaktionen ikke forventes at blive gennemført. Bestyrelsen i NeuroSearch vil i så fald overveje selskabets muligheder.

Det understreges, at der fortsat ikke er indgået nogen bindende aftale om Transaktionen, og der kan ikke gives nogen sikkerhed for, at en sådan aftale vil blive indgået eller gennemført, eller at et udbud af nye aktier vil blive gennemført. Investorer skal således ikke købe eller sælge aktier i NeuroSearch i tillid til, at en sådan aftale vil blive indgået eller gennemført, eller at et udbud vil blive gennemført.

Det bemærkes endvidere, at Transaktionen i henhold til udstederreglerne vil udgøre et "identitetsskifte" i henhold til udstederreglernes pkt. 2.9. Nasdaq Copenhagen har oplyst NeuroSearch, at Nasdaq Copenhagen vil foretage en vurdering af om NeuroSearch efter gennemførelse af Transaktionen kan opretholde sin børsnotering efter ændringen af identitet. Nasdaq Copenhagen har desuden oplyst NeuroSearch, at Nasdaq Copenhagen vil indlede en proces, hvor børsen vil tage stilling til, om NeuroSearchs aktier fortsat kan være optaget til handel, medmindre NeuroSearch i det væsentligste følger modellen med sammenlægning med Nordic Transport Group.

Vigtig meddelelse

Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at tilbyde at købe værdipapirer udstedt af NeuroSearch i nogen jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller salg ville være ulovligt, og meddelelsen og oplysningerne heri må hverken direkte eller indirekte distribueres eller offentliggøres i eller til sådanne jurisdiktioner.

I enhver medlemsstat i det Europæiske Økonomiske Område (“EØS-medlemsstat”), ud over Danmark, er denne meddelelse alene rettet mod og henvender sig alene til investorer i den pågældende EØS-medlemsstat, som opfylder kriterierne for fritagelse for forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt, herunder kvalificerede investorer som defineret i forordning 2017/1129.

Denne meddelelse og oplysningerne indeholdt heri er ikke ment til at blive distribueret i eller ind i USA (inklusive dets territorier og besiddelser, enhver delstat i USA og District of Columbia) (“USA”). Denne meddelelse udgør ikke, eller er en del af, et tilbud om at sælge, eller en opfordring til at tilbyde at købe, nogen værdipapirer i USA. De værdipapirer, hvortil der henvises i denne meddelelse, er ikke og vil ikke blive registreret i henhold til U.S. Securities Act of 1933 med senere ændringer (“Securities Act”) og må ikke udbydes eller sælges i USA undtagen i medfør af en registrering eller undtagelse fra, eller i en transaktion, som ikke er underlagt, registreringskravene i Securities Act. Der er ingen hensigt om at registrere værdipapirerne, hvortil der henvises i denne meddelelse, i USA eller foretage et offentligt udbud af værdipapirerne i USA.

I Storbritannien bliver denne meddelelse og alt andet materiale vedrørende de i denne meddelelse beskrevne værdipapirer alene udleveret til og henvender sig alene til, og enhver investering eller investeringsaktivitet, som meddelelsen vedrører, kan udelukkende foretages og vil udelukkende blive indgået med “qualified investors” (som defineret i artikel 19(5) eller artikel 49(2)(a) til (d) (“high net worth companies, unincorporated associations, etc.”) i Financial Services and Markets Act 2000) (Financial Promotion) Order 2005 eller andre personer til hvem sådan investering eller investeringsaktivitet lovligt kan gøres tilgængelig (alle sådanne personer betegnes under ét “relevante personer”). Personer, som ikke er relevante personer, bør ikke foretage sig noget på grundlag af denne meddelelse og bør ikke handle ud fra eller basere sig på den.

Denne meddelelse udgør ikke et prospekt, og intet i denne meddelelse indeholder et udbud af værdipapirer. Ingen person bør købe eller tegne værdipapirer i NeuroSearch, medmindre dette sker på grundlag af oplysninger i et prospekt, der er offentliggjort af NeuroSearch i forbindelse med det mulige udbud og optagelse af sådanne værdipapirer til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen. Eksemplarer af et sådant prospekt vil efter offentliggørelsen blive gjort tilgængelige med visse undtagelser på NeuroSearchs hjemmeside.

Emissionsbankerne og deres tilknyttede virksomheder repræsenterer udelukkende henholdsvis NTG Company og de sælgende aktionærer og ingen andre i forbindelse med det planlagte offentlige udbud. De vil ikke anse andre som deres respektive klienter i relation til det planlagte offentlige udbud og er ikke ansvarlige over for andre end henholdsvis NTG Company og de sælgende aktionærer for at yde den beskyttelse, der ydes til deres respektive klienter, og de er heller ikke ansvarlige for at yde rådgivning i relation til det planlagte offentlige udbud, indholdet af denne meddelelse eller nogen transaktion, aftale eller andet forhold, hvortil der henvises i denne meddelelse. I forbindelse med det planlagte offentlige udbud kan Emissionsbankerne og deres tilknyttede virksomheder som investorer for egen regning købe aktier, og i den egenskab kan de beholde, købe, sælge, tilbyde at sælge eller på anden måde handle for egen regning med sådanne aktier og andre værdipapirer i NeuroSearch eller tilknyttede investeringer i forbindelse med det planlagte offentlige udbud eller på anden måde. Enhver henvisning i prospektet, hvis det offentliggøres, til de aktier, der udbydes, købes, placeres eller på anden måde handles, skal således læses som omfattende enhver udstedelse eller ethvert udbud til, eller køb, placering eller handel foretaget af sådanne Emissionsbanker og enhver af deres tilknyttede virksomheder, der fungerer som investorer for egen regning. Emissionsbankerne har ikke til hensigt at oplyse omfanget af sådanne investeringer eller transaktioner, ud over hvad der følger af eventuelle lovgivningsmæssige eller tilsynsmæssige oplysningsforpligtelser.

Forhold, der behandles i denne meddelelse, kan udgøre fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn er udsagn, der ikke udgør historiske kendsgerninger, og som er kendetegnet ved ord som “vurderer”, “forventer”, “forudser”, “agter”, “anslår”, “vil”, “vil måske”, “fortsætter med”, “bør” og lignende udtryk. De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf en stor del er baseret på yderligere forudsætninger. Selvom NTG Company og NeuroSearch vurderer, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev foretaget, er de i sagens natur forbundet med betydelige kendte og ukendte risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold, der er vanskelige eller umulige at forudsige eller uden for virksomhedens kontrol. Sådanne risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold kan medføre, at de faktiske begivenheder afviger væsentligt fra de forventninger, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med de fremadrettede udsagn i denne meddelelse.

De oplysninger, synspunkter og fremadrettede udsagn, der er indeholdt i denne meddelelse, er kun gældende pr. datoen for denne meddelelses offentliggørelse og kan ændres uden varsel.


Vedhæftet fil


ITF announcement_DK.pdf