Danish English
Offentliggjort: 2019-08-05 10:53:51 CEST
Jyske Realkredit A/S
Intern viden

Jyske Realkredit åbner nye fastforrentede konverterbare obligationer

Til Nasdaq Copenhagen A/S                                                                                       5. august 2019
                                                                                                                                                 Meddelelse nr. 81/2019





Jyske Realkredit åbner nye fastforrentede konverterbare obligationer


Jyske Realkredit vil udstede to nye særligt dækkede obligationer fra kapitalcenter E. Obligationerne vil være DKK-denominerede fastforrentede konverterbare obligationer:

  • En 10 årig obligation med negativ kuponrente på -0,5% p.a. og udløb den 1. oktober 2030.
  • En 30 årig obligation med kuponrente på 0,5% p.a. og udløb 1. oktober 2050.

Obligationerne vil blive registreret i VP SECURITIES A/S og Jyske Realkredit vil søge om optagelse til handel af obligationerne på NASDAQ Copenhagen A/S.

Den 10 årige obligation med negativ kuponrente vil i en overgangsperiode fremstå som variabelt forrentet i VP’s systemer indtil udtrækningsmodellen for negativ rente er implementeret for fastforrentede obligationer. I den forbindelse registreres obligationerne om fra variabelt forrentede til fastforrentede.

De endelige vilkår vil blive offentliggjort i en separat fondsbørsmeddelelse.

Venlig hilsen
Jyske Realkredit


www.jyskerealkredit.dk