Danish English
Offentliggjort: 2019-05-09 19:35:54 CEST
Ørsted A/S
Intern viden

Ørsted udsteder grønne obligationer med succes

Ørsted har i dag sikret tilsagn om nominelt GBP 900 millioner gennem udstedelsen af grønne obligationer for at finansiere sin grønne omstilling frem mod 2025 herunder investeringen i havvindmølleparken Hornsea 2, som har en kapacitet på 1.386 MW.

Ørsted har afsluttet prissætningen af nye, usikrede grønne seniorobligationer til nominelt GBP 900 millioner. Udstedelsen består af en GBP 350 millioner fastrente tranche med udløb i 2027, en GBP 300 millioner fastrente tranche med udløb i 2033 og en GBP 250 millioner CPI-inflationsindekseret tranche med udløb i 2034. Alle trancher har afregningsdato 16 maj 2019. 

Sammendrag af den nye GBP 350 millioner grønne fastrenteobligation med udløb i 2027:

  • Nominelt beløb: GBP 350 millioner
  • Udløbsdato: 17. maj 2027
  • Kuponrente (fast indtil udløbsdato): 2,125%
  • Udstedelseskurs: 99,551% af nominelt beløb
  • Ordrebog: Mere end 3,3x overtegnet
  • Noteret på Luxembourg Stock Exchange

Sammendrag af den nye GBP 300 millioner grønne fastrenteobligation med udløb i 2033:

  • Nominelt beløb: GBP 300 millioner
  • Udløbsdato: 16. maj 2033
  • Kuponrente (fast indtil udløbsdato): 2,5%
  • Udstedelseskurs: 98,563% af nominelt beløb
  • Ordrebog: Mere end 1,6x overtegnet
  • Noteret på Luxembourg Stock Exchange

Sammendrag af den nye GBP 250 millioner grønne CPI-indekserede obligation med udløb i 2034:

  • Nominelt beløb: GBP 250 millioner
  • Udløbsdato: 16. maj 2034
  • Index: U.K. Consumer Price Index (for all items) publiseret af the Office for National Statistics, United Kingdom (CPI)
  • Kuponrente: 0,375%
  • Udstedelseskurs: 99,927% af nominelt beløb
  • Ordrebog: mere end 1,2x overtegnet
  • Noteret på Luxembourg Stock Exchange

Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke de tidligere udmeldte forventninger til det finansielle resultat for regnskabsåret 2019 eller det udmeldte forventede investeringsniveau for 2019.


Yderligere information kan fås ved henvendelse til:

Media Relations
Martin Barlebo
+45 99 55 95 52

Investor Relations
Daniel Lerup
+45 99 55 97 22

Finance DCS, Treasury & Risk Management
Allan Bødskov Andersen
+45 99 55 97 69


Ørsteds vision er at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver landvindmølleparker, havvindmølleparker, bioenergianlæg og innovative løsninger, som omdanner affald til energi og forsyner sine kunder med intelligente energiprodukter. Ørsted har 6.200 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktie handles på Nasdaq Copenhagen (Orsted). I 2018 havde selskabet en omsætning på 76,9 mia. kr. (10,7 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.

Vedhæftet fil


09MAY2019_rsted udsteder grnne obligationer med succes.pdf