Danish
Offentliggjort: 2019-03-11 16:00:00 CET
Investeringsforeningen Amalie Invest
Indkaldelse til generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Amalie Invest

(selskabsmeddelelse 6/2019)


Investeringsforeningen Amalie Invest
Herved indkaldes til ordinær generalforsamling torsdag den 4. april 2019 kl. 17.00 i Investeringsforeningen Amalie Invest.

Generalforsamlingen finder sted på Hotel Europa, H.P. Hanssens Gade 10, 6200 Aabenraa.

Tilmelding til generalforsamlingen og bestilling af adgangskort eller fuldmagtsafgivelse kan ske fra og med den 11. marts 2019 ved henvendelse til foreningen på tlf. 7437 3300 eller mail si@sydinvest.dk og skal ske senest den 1. april 2019.

Ret til at deltage i og afgive stemmer på generalforsamlingen er desuden betinget af, at man besidder andele i foreningen mindst 1 uge før datoen for generalforsamlingens afholdelse, dvs. den 28. marts 2019.

For at udøve stemmeret skal andelen(e) være noteret på navn i foreningens ejerbog senest 1 uge forud for generalforsamlingens afholdelse. Såfremt du ønsker dette foretaget, bedes du henvende dig til dit pengeinstitut herom, således at navnenoteringen er foretaget senest onsdag den 27. marts 2019.


Dagsorden

  1. Valg af dirigent (udpeges af bestyrelsen)

  2. a. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
    Bestyrelsen indstiller, at beretningen tages til efterretning

    b. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse.
    Bestyrelsen indstiller, at årsrapporten for 2018 godkendes.

    c. Godkendelse af bestyrelsesmedlemmernes honorar for 2018
    Bestyrelsen indstiller, at honoraret til bestyrelsen for 2018 på samlet 495.000 kr. godkendes. Honoraret er fordelt med 165.000 kr. til bestyrelsesformanden og 110.000 kr. til hvert af de ordinære bestyrelsesmedlemmer.

  3. Forslag fremsat af medlemmer eller bestyrelsen

    Foreslået af bestyrelsen:

    a. Bestyrelseshonorar 2019
    Det indstilles, at honoraret til bestyrelsen for 2019 fastsættes til samlet 50.000 kr. mod 495.000,00 for året før.

    b. Vedtægtsændring:
    Vedtægternes § 1, stk. 3 foreslås ændret så hjemsted er ”Aabenraas Kommune” og ikke ”Københavns Kommune”.

  4. Valg af medlemmer til bestyrelsen
    I henhold til vedtægternes § 19, stk. 3, afgår samtlige bestyrelsesmedlemmer hvert år. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsesformand Morten Riise-Knudsen og bestyrelsesmedlemmerne Niels Ulrik Heine, Jan Vandendriessche og Otto Langhorn genopstiller ikke.  De af bestyrelsen foreslåede kandidater fremgår af det til indkaldelsen vedlagte bilag med opstillede kandidater.

  5. Valg af revision
    Bestyrelsen indstiller genvalg af Ernst & Young, Godkendt Revisionspartnerselskab, CVR-nr.: 30700228.

  6. Eventuelt


Dagsorden og tilhørende bilag, herunder årsrapport for 2018 med tilhørende revisionspåtegning, samt fuldstændige vedtægtsændringsforslag og bilag med opstillede bestyrelseskandidater vil være fremlagt til eftersyn på foreningens kontor fra og med 11. marts 2019 samt være tilgængelige på amalie-invest.dk fra samme dato.

Aabenraa, den 11. marts 2019
Bestyrelsen for Investeringsforeningen Amalie Invest


Vedhæftet fil


Bestyrelse_kompetencer_2019_Amalie-Invest.pdf