Danish
Offentliggjort: 2018-10-15 17:11:40 CEST
Happy Helper A/S
Selskabsmeddelelse

Happy Helper offentliggør årsregnskab, der viser markant vækst


København den 15. oktober 2018

Selskabsmeddelelse nr. 9 - 2018


Den digitale platform Happy Helper offentliggør i dag sit regnskab for regnskabsåret 17/18, der viser markant vækst i selskabet.

Den digitale platform Happy Helper, der formidler rengøring til private, offentliggør i dag sit første årsregnskab efter selskabet er blevet noteret på Nasdaq First North Copenhagen.

- Vi har haft travlt i år. Vi er blevet noteret på Nasdaq First North Copenhagen, samtidig med at vi har arbejdet med produktudvikling og knoklet for at udbrede kendskabet til Happy Helper. Alt sammen tiltag der har bidraget til en samlet omsætningsbase på over 26,2 millioner kroner, og som har cementeret vores markedslederposition i Danmark, siger Dennis Forchhammer, CEO i Happy Helper, i forbindelse med udsendelsen af regnskabet.


Højdepunkter i regnskabsåret 2017-2018

- Vækst i omsætningsbase fra 11.233.141 DKK til 26.231.548 DKK (Vækst på 134%)
- Vækst i antallet af nye brugere (Helpers + Bookers) fra 4.310 til 9.132. (Vækst på 112%)
- Vækst i antallet af formidlede rengøringer fra 24.066 til 53.716. (Vækst på 123%)


Fastholder målsætning i det kommende regnskabsår

I forbindelse med noteringen på Nasdaq First North Copenhagen fremlagde ledelsen en vækststrategi, hvor investeringer i produktudvikling og udbredelse af kendskabet til Happy Helper vil gøre selskabet lønsom i regnskabsåret 20/21.

- I forlængelse af årsregnskabet fortsætter vi den fastlagte strategi og målet om at opnå positiv indtjening i regnskabsåret 20/21. I det kommende regnskabsår regner vi således med en vækst i omsætningsbasen og dækningsbidraget på henholdsvis 90% og 95% samt et forventet underskud på 10 til 12 millioner, slutter Dennis Forchhammer.


Årsregnskab vedhæftet denne meddelelse.


For mere information:

Dennis Forchhammer, CEO
Happy Helper A/S
Gl. Kongevej 1, 4
1610 København V
+45 27635962
dennis@happyhelper.dk


Certified Adviser

Sasja Dalgaard
Tofte & Company
Christian IX Gade 7, 3
1111 København K
+45 26100877
sd@toftecompany.com

Vedhæftet fil


Happy Helper Arsrapport 17-18_Final.pdf