English
Published: 2018-04-04 09:01:19 CEST
PFA Invest
Prospectus/Announcement of Prospectus

Ajourført prospekt for Investeringsforeningen PFA Invest

Ajourført prospekt for Investeringsforeningen PFA Invest

I forbindelse med afholdelse af bestyrelsesmøde d.d. i Investeringsforeningen PFA Invest offentliggøres hermed et ajourført prospekt for foreningen.

Prospektet indeholder en ændring af markedsføringshonoraret for samtlige afdelinger i Investeringsforeningen PFA Invest. Markedsføringshonoraret er herefter følgende:

AfdelingNy sats
Andel af formuen
Mellemlange Obligationer0,25 %
Udenlandske Obligationer0,25 %
Kreditobligationer0,50 %
Danske Aktier0,50 %
Globale Aktier0,50 %
Højt Udbytte Aktier0,50 %
Europa Value Aktier0,50 %
USA Stabile Aktier0,50 %
Balance AA0,40 %
Balance A0,50 %
Balance B0,50 %
Balance Akkumulerende0,50 %
Balance C0,50 %

Markedsføringshonoraret samt ÅOP er som følge heraf justeret i prospektet.

Prospektet indeholder desuden en justering af kapitalforvaltningshonoraret og administrationshonoraret, der betales af Investeringsforeningen PFA Invest til PFA Asset Management A/S. Ændringen medfører, at hvis Assets Under Management (AuM) korrigeret for funds of funds i Investeringsforeningen PFA Invest stiger til over 25 mia. kr., vil PFA Asset Management A/S sænke prisen med 10 % på hhv. kapitalforvaltningshonoraret og administrationshonoraret på den del af AuM, der overstiger 25 mia.kr. Såfremt AuM korrigeret for funds of funds stiger til over 50 mia. kr., vil PFA Asset Management A/S yderligere sænke prisen med 10 % på AuM på beløbet udover de 50 mia. kr. Ændringen af omkostningssatserne sker på baggrund af AuM målt den sidste arbejdsdag i en måned.

For Balance AA, Balance A, Balance Akkumulerende, Balance B og Balance C er prospektet desuden opdateret således, at der i forlængelse af afsnittet ”Afdelingen kan dog investere op til 10 % af formuen i andre værdipapirer og penge-markedsinstrumenter end de i § 139, stk. 1 og 2, og § 140 nævnte i lov om investeringsforeninger m.v.” indsættes følgende ordlyd ”herunder strukturerede obligationer.” Samtidig er der indsat et nyt afsnit vedrørende likviditetsrisiko og risiko vedrørende selskabsspecifikke forhold.

Umiddelbart efter offentliggørelsen vil prospektet være tilgængeligt på Investeringsforeningen PFA Invests hjemmeside: www.pfainvest.dk

København, den 4. april 2018

Med venlig hilsen

PFA Asset Management A/S

FINAL- Fuldstændigt prospekt 4. april 2018 - Kopi


FINAL- Fuldstndigt prospekt 4. april 2018 - Kopi.pdf