Danish
Offentliggjort: 2018-03-05 16:12:21 CET
Erria A/S
Offentliggørelse af årsrapport

Selskabsmeddelelse nr. 1/2018 – 5. marts 2018


Årsrapport 2017 for ERRIA A/S:

Omsætning og resultat væsentligt forbedret



Bestyrelsen i Erria A/S har på møde i dag godkendt årsrapporten for 2017. Årsrapporten er i sin helhed vedhæftet denne meddelelse.

ERRIAs omsætning udgjorde 101,3 mio. kr. i 2017 og steg således med 42% sammenlignet med omsætningen i 2016. Fremgangen skyldes køb og salg af skibe, samt at ERRIA har taget skibe i time charter og på bare boat charter i 2017. ERRIA har i 2017 realiseret et driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) på 5,2 mio. kr. sammenlignet med -0.7 mio. kr. i 2016. ERRIA har som tidligere oplyst valgt, at nedskrive værdien af sit tilgodehavende på DKK 5,8 mio. kr. hos PDVSA med DKK 2,5 mio. kr.
Bestyrelsen udtrykker tilfredshed med det realiserede resultat, som er på niveau med de seneste udmeldte forventninger om en omsætning i niveauet 100-105 mio. kr. og et EBIDTA på 5-6 mio. kr.

Hovedpunkter for 2017

  • Omsætning blev 101,3 mio. kr. (2016: 71,4 mio. kr.)
  • EBITDA realiseret med 5,2 mio. kr. (2016: -0.7 mio. kr.)
  • Årets resultat udgør -0,3 mio. kr. (2016: -9,6 mio. kr.)
  • Pengestrømme fra driften er øget markant til 11,1 mio. kr. (2016: -10,5 mio. kr.)

Forventninger til 2018
ERRIA forventer at udnytte de lave time-charter rater til at øge eksponeringen ved at indgå aftaler om korttids indbefragtninger af skibe.
ERRIA vil i 2018 fokusere på at styrke forretningssegment ”Erria Container Service” (ECS), og er i fuld gang med at etablere sig i Ghana i Afrika hvor der er indgået aftaler om at håndtere containere på vegne af flere af verdens største rederier. ECS forventes at realisere et EBITDA i niveauet 0 til -1mio kr. 
Der er primo 2018 sket en tilpasning af organisationen til det forventede forretningsgrundlag. Resultatet for 2018 vil derfor være påvirket af engangsomkostninger ifm. med tilpasningen på ca. 2 mio. kr.
Ledelsen forventer på baggrund heraf, at den samlede omsætning i ERRIA vil udgøre 70-80 mio. kr. samt at realisere et EBITDA i niveauet -1 til -3 mio. kr. i 2018.

Generalforsamling
Selskabet afholder ordinær generalforsamling på ERRIA A/S’ kontor i Køge den 18. april 2018. Bestyrelsen indstiller, at der ikke udbetales udbytte for regnskabsåret 2017. Dagsorden for generalforsamlingen udsendes den 27. marts 2018.

Efter regnskabsafslutning har ERRIA taget et 28.500 dwt bulkcarrier på Time Charter.



Yderligere oplysninger hos CEO, Henrik N. Andersen på telefon +45 3336 4400.



Jesper Larsen                                                         Henrik N. Andersen                                       
Bestyrelsesformand                                                CEO                                                                  



Certified adviser
Kapital Partner, CVR 37364843
Peter Høgsted, +45 3133 0215
Havnegade 39, 1058 København K
+45 8988 7846
info@kapitalpartner.dk
www.kapitalpartner.dk



Erria AS - Årsrapport 2017


Erria AS - Arsrapport 2017.pdf