Danish English
Offentliggjort: 2017-03-06 08:00:01 CET
Scandinavian Investment Group A/S
Erhvervelse eller afhændelse af egne aktier

DLH IVÆRKSÆTTER TILBAGEKØB AF EGNE AKTIER FOR DKK 6 MIO.

Herlev, 2017-03-06 08:00 CET --  

DLH's bestyrelse har besluttet i dag den 6. marts 2017 at lancere et aktietilbagekøbsprogram, hvorunder DLH forventer at tilbagekøbe egne aktier for et beløb på op til DKK 6 mio.

Formålet med programmet er at tilpasse selskabets kapitalstruktur. Bestyrelsen agter derfor på den ordinære generalforsamling den 28. april 2017 at fremsætte forslag om, at DLH's aktiekapital reduceres med det antal aktier, der købes under programmet.

Aktietilbagekøbsprogrammet implementeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (markedsmisbrugsforordningen) og Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2016/1052.

DLH har udpeget Danske Bank som Lead Manager for programmet. Lead Manager vil, under en særskilt aftale med DLH, tilbagekøbe aktier på vegne af DLH og træffe beslutninger om handel med selskabets aktier uafhængigt af og uden indflydelse fra DLH.

Programmet vil blive implementeret i henhold til bemyndigelsen givet til bestyrelsen ved generalforsamlingen den 25. april 2016 samt inden for følgende rammer:

 

  • Der kan maksimalt tilbagekøbes 5.356.649 stk. aktier á nominelt DKK 0,50.
  • Det maksimale beløb, selskabet vil tilbagekøbe aktier for, er DKK 6 mio.
  • Aktietilbagekøbet afsluttes senest den 28. marts 2017, men kan afsluttes tidligere, hvis bestyrelsen beslutter dette.
  • Bestyrelsen kan til enhver tid beslutte at afslutte aktietilbagekøbet, også selvom det maksimale antal ikke er købt tilbage eller det maksimale beløb ikke er benyttet.

Aktionærer, der ønsker at sælge deres aktier, skal kontakte deres egen bank.

DLH vil ugentligt udsende en meddelelse om de transaktioner, som er foretaget under programmet.

 

         Evt. henvendelser vedrørende denne meddelelse kan ske på telefon nr. 41 95 38 29.


08 2017 DLH IVRKSTTER TILBAGEKB AF EGNE AKTIER FOR DKK 6 MIO.pdf