Finanstilsynet har med virkning fra 2. januar 2017 udpeget Nordea Kredit
Realkreditaktieselskab som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) i
Danmark.
Udpegningen sker på baggrund af fusionen mellem moderselskabet Nordea Bank
Danmark A/S og Nordea Bank AB, hvorefter Nordea Kredit Realkreditaktieselskab
bliver dattervirksomhed af Nordea Bank AB.
- Udpegningen til SIFI-institut var ventet og afspejler den vigtige
samfundsrolle som Nordea Kredit spiller inden for dansk realkreditbelåning,
siger Peter Smith og fortsætter:
Nordea Kredit har de seneste år været omfattet af en række regler for SIFI’er
samt et kapitalkrav, i form af SIFI-bufferkravet, som dattervirksomhed af Nordea
Bank Danmark A/S. Overgangen til selvstændig SIFI institut forventes derfor at
ske gnidningsløst.
Finanstilsynets meddelelse kan ses i det vedhæftede dokument.
Kontakt:
Spørgsmål kan rettes til Martin Kjærsgaard Nielsen på +45 24984889
|