Danish
Offentliggjort: 2016-12-14 12:34:37 CET
Nordea Invest
Prospekter

Offentliggørelse af prospekt og Central investorinformation for Investeringsforeningen Nordea Invest

Med virkning fra den 14. december 2016 offentliggøres prospekt og Central investorinformation for Investeringsforeningen Nordea Invest.

For en række afdelinger ændres emissionstillæg henholdsvis indløsningsfradrag til handelsomkostninger samt ÅOP som følge af en ny estimering af disse foretaget af Nordea Funds i samarbejde med Nordea Investment Management.

Afdeling Globale UdbytteAktier (ISIN DK0010265503) har ændret risikoklassifikation fra 6 til 5. Det betyder, at køb af andele i afdelingen vil ændre sig fra at være forbundet med en høj risiko til en middel risiko.

Desuden er der i afdeling Stabile Aktier (ISIN DK0060048304) og afdeling Stabile Aktier Akkumulerende (ISIN DK0060096030) sket justering i investeringspolitikken.

Prospekt og Central investorinformation kan downloades på www.nordeainvest.dk, og eventuelle spørgsmål kan rettes til Nordea Invest på telefon 55 47 25 46.

Med venlig hilsen
Nordea Fund Management, Filial af Nordea Funds Oy, Finland

Tom Holflod
Senior Product Manager