Danish
Offentliggjort: 2016-11-04 12:00:00 CET
Nordea Invest
Prospekter

Offentliggørelse af opdateret prospekt og central investorinformation for Investeringsforeningen Nordea Invest

Med virkning fra den 4. november 2016 offentliggøres prospekt og central investorinformation for Investeringsforeningen Nordea Invest.

Udover den årlige lovmæssige ajourføring er der foretaget følgende ændringer:

For en række afdelinger er benchmark navnet præciseret.

For afdelingerne Danmark, Danske aktier fokus og Østeuropa er i prospektets afsnit om investeringsmålsætning, præciseret, at afdelingen er aktivt forvaltet.

For afdelingerne Højrentelande, European High Yield Bonds og Virksomhedsobligationer Højrente er der en justering af investeringsmålsætningen.

For European HYB, Fjernøsten, Fonde, Globale obligationer, HøjrenteLande, Indien, Klima og Miljø, Korte obligationer, Korte obligationer Lagerbeskattet, Lange obligationer, Mellemlange obligationer er der en mindre ændring i prospektet i afsnittet om anvendelse af finansielle instrumenter.

Prospekt og central investorinformation kan downloades på www.nordeainvest.dk, og eventuelle spørgsmål kan rettes til Nordea Invest på telefon 55 47 25 46.

Med venlig hilsen
Nordea Fund Management, Filial af Nordea Funds Oy, Finland

Tom Holflod
Senior Product Manager