Danish
Offentliggjort: 2016-08-24 10:34:10 CEST
Flügger group A/S
Selskabsmeddelelse

Flügger styrker ledelsen og reducerer finansielle mål

Flügger styrker ledelsen og reducerer finansielle mål

 

Flügger ønsker pr. 1. september en direktion med 4 medlemmer tilmeldt Erhvervsstyrelsen: Jimmi Mortensen, CEO – Ulf Schnack, Executive Vice President – Keld Sørensen, Chief Financial Officer – Michael Larsen, Chief Operations Officer. Det forudsætter justering af selskabets vedtægter som foreslået på dagens ordinære generalforsamling.

 

Den ny direktion har på den korte bane som mål at rydde op efter en periode med driftsmæssige problemer grundet nyt ERP-system. Det indebærer kritisk gennemgang af sortiment, samarbejdsaftaler samt organisation. Det vil koste på såvel top- som bundlinje, men styrke cash flow og soliditet samt gøre koncernen mere konkurrencedygtig fremadrettet.

 

Reduktion af finansielle mål vedr. 2016/17

Forretningsårets 1. kvartal, dvs. månederne maj, juni og juli, har båret præg af mersalg i maj måned, men vigende omsætning i de 2 følgende måneder sammenlignet med samme periode sidste år. I kvartalsmeddelelsen, som offentliggøres den 15. september, forventes såvel nettoomsætning som primært driftsresultat på niveau med eller lidt under samme periode sidste år, men væsentligt lavere end forventet.

 

Det er herefter ledelsens opfattelse, at forventninger til forretningsåret 2016/17 som anført i seneste årsrapport bør reduceres. Nettoomsætning anført til 1,9 mia. kr. og et primært driftsresultat på 70 mio. kr., tror vi, skal reduceres til 1,85 mia. kr. i omsætning og 40-50 mio. kr. på EBIT-niveau. På længere sigt tror vi på profitabel vækst. Vi vil prioritere at nå en EBIT-margin på 8-10 %, men vurderer, at en nettoomsætning på 3 mia. kr. i 2020/21, som anført i seneste årsrapport, ikke længere er realistisk.

 

Forventninger til finans netto i niveau 1-2 mio. kr., samt at der til selskabsskat forventes at medgå ca. 22 % af resultat før skat, fastholdes.

         Adm. direktør, CEO Jimmi Mortensen +45 40 64 75 45
         Finansdirektør, CFO Keld Sørensen +45 40 45 77 07


2016-08-24 Fl. styrker ledelsen og reducerer finansielle mal.pdf