Danish
Offentliggjort: 2016-06-10 10:00:00 CEST
Nordea Invest
Selskabsmeddelelse

Emission og indløsning lukkes grundet fusion af afdelinger i Investeringsforeningen Nordea Invest

Der sker fusion af:

Investeringsforeningen
Nordea Invest –
ophørende afdeling
Ophørende ISIN Investeringsforeningen
Nordea Invest –
fortsættende afdeling
Fortsættende ISIN
Latinamerika  DK0060095818 Emerging Markets DK0010308170
Europæiske Aktier Fokus DK0060031680 Europa DK0010265693
Verden DK0010265420 Aktier DK0010250158

 

Investeringsforeningen Nordea Invest har på generalforsamlingen den 12. april 2016 besluttet at fusionere:

  • afdeling Latinamerika ind i afdeling Emerging Markets
  • afdeling Europæiske Aktier Fokus ind i afdeling Europa
  • afdeling Verden ind i afdeling Aktier

De fortsættende afdelinger er i Investeringsforeningen Nordea Invest.

Sammenlægningen af andele sker på baggrund af indre værdier pr. 16. juni 2016.

Hvis de ophørende investeringsbeviser ikke kan ombyttes til et helt antal investeringsbeviser i den fortsættende afdeling, vil det overskydende beløb blive indsat på den afkastkonto, der er tilknyttet depotet umiddelbart efter fusionen. Det overskydende beløb beskattes som udbytte.

Herudover har fusionen ikke nogen skattemæssige konsekvenser.

Lukning for emission og indløsning i den ophørende afdeling i Investeringsforeningen Nordea Invest vil ske fra tirsdag den 14. juni 2016 og indtil mandag den 20. juni 2016, hvor fusionen ventes gennemført, og afdelingen vil være ophørt som følge af fusionen.

Finanstilsynet har den 2. juni 2016 givet tilladelse til, at fusionen gennemføres, og ombytningsforholdene vil blive offentliggjort den 20. juni 2016.

Med venlig hilsen
Nordea Invest


Tom Holflod
Senior Product Manager