Danish English
Offentliggjort: 2016-03-31 16:36:59 CEST
DFDS A/S
Forløb af generalforsamling

DFDS A/S – FORLØB AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING DEN 31. MARTS 2016

København, 2016-03-31 16:36 CEST --  Meddelelse nr. 18

  

DFDS A/S afholdt i dag selskabets ordinære generalforsamling.

Årsrapporten for 2015 blev godkendt og decharge besluttet for direktion og bestyrelse.

Bestyrelsens forslag om anvendelse af overskud blev godkendt.

Som bestyrelsesmedlemmer blev direktør Klaus Nyborg valgt og team leader Jill Lauritzen Melby, adm. direktør Pernille Erenbjerg, adm. direktør Claus Hemmingsen, adm. direktør Jørgen Jensen og adm. direktør Bent Østergaard blev genvalgt.

Vagn Sørensen havde besluttet ikke at genopstille.

Som revisor blev Ernst & Young P/S genvalgt.

Bestyrelsens forslag blev alle vedtaget, som foreslået i indkaldelsen:

• Godkendelse af bestyrelsens vederlag for 2016
• Bemyndigelse til bestyrelsen til at erhverve egne aktier op til 10% af aktiekapitalen
• Bemyndigelse til at træffe en eller flere beslutninger om udlodning af ekstraordinært udbytte
• Nedsættelse af Selskabets aktiekapital med nominelt DKK 30.000.000 ved annullering af en del af Selskabets beholdning af egne aktier samt i konsekvens heraf ændring af Selskabets vedtægters § 2
• Godkendelse af vederlagspolitik for ledelse og medarbejdere i DFDS A/S.

Tre forslag stillet af en aktionær blev ikke vedtaget.

På et konstituerende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen blev Bent Østergaard valgt som formand og Claus Hemmingsen blev valgt som næstformand.

Der fremkom ikke andre væsentlige oplysninger på generalforsamlingen.

 

 



 

         Torben Carlsen, CFO
         +45 33 42 32 01
         
         Søren Brøndholt Nielsen, IR
         +45 33 42 33 59


DK_OMX_No_18_31_03_2016_Forloeb af generalforsamling.pdf