Danish English
Offentliggjort: 2016-03-29 15:05:15 CEST
Scandinavian Investment Group A/S
Indkaldelse til generalforsamling

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING DEN 25. APRIL 2016 KL. 09.00

Herlev, 2016-03-29 15:05 CEST -- I henhold til vedtægternes pkt. 7.1 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Dalhoff Larsen & Horneman A/S til afholdelse

mandag, den 25. april 2016, kl. 09.00

 

hos Kromann Reumert, Sundkrogsgade 5, 2100 København Ø med følgende dagsorden:

 

  1. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse
  2. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
  3. Forslag om at bestyrelsen fremover består af 3-5 medlemmer
  4. Valg af formand, valg af næstformand og valg af øvrige medlemmer til bestyrelsen
  5. Valg af revisor
  6. Indkomne forslag

6.a     Bemyndigelse til bestyrelsen til at udlodde ekstraordinært udbytte

6.b     Forslag om ændring af vederlagspolitikken

6.c     Forslag om godkendelse af bestyrelsens honorar

6.d     Bestyrelsen anmoder om generalforsamlingens bemyndigelse til, at selskabet i tiden indtil næste ordinære generalforsamling kan erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10 % af selskabets aktiekapital, inklusiv selskabets nuværende beholdning af egne aktier. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på Nasdaq Copenhagen noterede køberkurs med mere end 5 %. Ved den på Nasdaq Copenhagen noterede køberkurs forstås slutkursen alle handler kl. 17.00

7.       Eventuelt

 

ad 1.  

Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse.

ad 2.

Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.

ad 3.

Bestyrelsen foreslår, at vedtægternes pkt. 12.1 ændres, således at bestyrelsen fremover består af 3-5 medlemmer og foreslår derfor at ændre vedtægternes pkt. 12.1 til:

"Selskabet ledes af en bestyrelse, der består af 3-5 af generalforsamlingen valgte medlemmer samt af de medarbejderrepræsentanter, der måtte være valgt efter lovgivningens regler herom. Bestyrelsens formand og næstformand vælges af generalforsamlingen."

ad 4.

Bestyrelsen foreslår, at

  • Carsten Lønfeldt vælges som formand,
  • Agnete Raaschou-Nielsen genvælges som næstformand, og
  • John Stær og Kristian Kolding genvælges til bestyrelsen.

 

ad 5.

Bestyrelsen foreslår, at Ernst & Young P/S genvælges som revisor.

ad 6a.

Forslag om at bemyndige bestyrelsen til at udlodde ekstraordinært udbytte.

ad. 6b.

Bestyrelsen foreslår at tilføje følgende til vederlagspolitikken: "Bestyrelsen kan indstille til generalforsamlingen, at et eller flere bestyrelsesmedlemmer skal oppebære et yderligere honorar på op til to gange grundhonoraret for påtagelse af særlige opgaver." .

ad 6c.

Bestyrelsen foreslår, at det årlige grundhonorar til medlemmer af bestyrelsen for perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017 fastsættes til kr. 50.000. I henhold til selskabets vederlagspolitik modtager bestyrelsesmedlemmerne fortsat et fast grundhonorar, mens formandens honorar er to gange så stort og næstformandens halvanden gange så stort. Bestyrelsen foreslår tillige, at Carsten Lønfeldt som formand for bestyrelsen oppebærer et yderligere honorar på to gange grundhonoraret for påtagelse af særlige opgaver.

ad 6d.

Bestyrelsen anmoder om generalforsamlingens bemyndigelse til, at selskabet i tiden indtil næste ordinære generalforsamling kan erhverve egne aktier inden for en samlet pålyden­de værdi af i alt 10 % af selskabets aktiekapital, inklusiv selskabets nuværende behold­ning af egne aktier. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på Nasdaq Copenhagen noterede køberkurs med mere end 5 %. Såfremt der købes egne aktier, er det hensigten, at disse skal annulleres ved en efterfølgende kapitalned­sættelse.

SÆRLIGE VEDTAGELSESKRAV

Til vedtagelse af de under punkt 1, 2, 4, 5 og 6 fremsatte forslag gælder ingen særlige vedtagelseskrav, og forslagene kan således alle vedtages med simpelt flertal. Til vedtagelse af det under punkt 3 fremsatte forslag kræves tiltrædelse af mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede selskabskapital.

REGISTRERING, ADGANG, FULDMAGT OG BREVSTEMME

Registreringsdato

En aktionærs ret til at deltage i generalforsamlingen og afgive stemme på sine aktier fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder den 18. april 2016 (registreringsdatoen). De aktier, den enkelte aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af aktionærens ejerforhold som noteret i ejerbogen samt i henhold til meddelelser om ejerforhold, som selskabet eller ejerbogsføreren har modtaget med henblik på indføring i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i denne.

Anmeldelsesfrist for deltagelse og adgangskort

En aktionær eller dennes fuldmægtig, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal senest den 21. april 2016 kl. 23.59 dansk tid have anmeldt sin deltagelse over for selskabet, jf. vedtægternes pkt. 10.1 og rettidigt løst adgangskort, jf. nedenfor. Tilsvarende gælder en eventuel rådgiver for aktionæren eller dennes fuldmægtig. Adgangskort kan rekvireres via selskabets hjemmeside www.dlh.com. Alternativt kan den vedlagte blanket returneres i udfyldt og underskrevet stand til Computershare på adressen Kongevejen 418, 2840 Holte eller pr. fax 45 46 09 98, således at blanketten er Computershare i hænde senest den 21. april 2016 kl. 23.59 dansk tid. Der vil derefter blive fremsendt adgangskort til brug for fysisk deltagelse til den på blanketten anførte adresse.

Fuldmagt

Aktionærer, der er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan give fuldmagt til at afgive de stemmer, der er knyttet til deres aktier. Fuldmagtsblanketten er tilgængelig på selskabets hjemmeside www.dlh.com. Alternativt kan aktionærer anvende den vedlagte blanket, som skal være Computershare i hænde senest den 21. april 2016 kl. 23.59 dansk tid. Blanketten kan sendes med post til Computershare på adressen Kongevejen 418, 2840 Holte eller sendes pr. fax 45 46 09 98.

Brevstemme

Aktionærer har endvidere mulighed for at afgive brevstemme, inden generalforsamlingen afholdes. Aktionærer, der ønsker at brevstemme, kan ved anvendelse af NemID afgive brevstemme på selskabets hjemmeside www.dlh.com senest 21. april 2016 i underskrevet og dateret stand, således at den er Computershare i hænde senest den 21. april 2016 kl. 12.00 dansk tid. Blanketten kan sendes med post til Computershare på adressen Kongevejen 418, 2840 Holte eller sendes pr. fax 45 46 09 98.

Endelig kan adgangskort og stemmesedler bestilles på selskabets kontor mod opgivelse af det i ejerbogen noterede navn eller mod forevisning af VP-kontoudskrift eller depotudskrift samt opgivelse af aktieejerens navn og adresse.

AKTIEKAPITALENS STØRRELSE, STEMMERET OG KONTOFØRENDE PENGEINSTITUT

Selskabets aktiekapital udgør i henhold til vedtægterne på dagen for indkaldelsen kr. 26.783.248,50.

Vedtægterne bestemmer på dagen for indkaldelsen følgende vedrørende stemmeret i selskabet:

Efter notering, jf. vedtægternes punkt 10.2, giver hvert aktiebeløb på kr. 0,50 én stemme.

Aktieudstedende pengeinstitut er Danske Bank, hvorigennem selskabets aktionærer kan udøve deres finansielle rettigheder.

DAGSORDEN MV.

Senest 3 uger før generalforsamlingen vil følgende oplysninger være tilgængelige for aktionærerne på selskabets hjemmeside www.dlh.com:

1) Indkaldelsen

2) Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen

3) Dagsordenen og de fuldstændige forslag

4) Blanket vedrørende bestilling af adgangskort eller afgivelse af fuldmagt eller brevstemme

5) Årsrapporten for 2015

6) Baggrundsdata for bestyrelsen og revisor, jf. punkt 4 og 5 på dagsordenen

SPØRGERET

Aktionærerne kan forud for generalforsamlingen skriftligt stille spørgsmål til selskabets ledelse om forhold af betydning for bedømmelsen af årsrapporten for 2015, om selskabets stilling i øvrigt eller om de øvrige forhold, hvorom der skal træffes beslutning på generalforsamlingen. Tilsvarende gælder om selskabets forhold til andre selskaber i DLH-koncernen. En aktionær, der ønsker at benytte sig af sin spørgeret, kan sende spørgsmålet pr. brev til Dalhoff Larsen & Horneman A/S, Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev. Besvarelsen kan ske skriftligt, herunder ved at svaret gøres tilgængeligt på selskabets hjemmeside: www.dlh.com. Besvarelse kan undlades, såfremt spørgeren ikke er repræsenteret på generalforsamlingen. Aktionærerne kan endvidere på generalforsamlingen mundtligt stille spørgsmål til selskabets ledelse om de nævnte forhold, ligesom der på generalforsamlingen mundtligt kan stilles spørgsmål om årsrapporten til selskabets generalforsamlingsvalgte revisor.

 

København, den 29.03.2016

Dalhoff Larsen & Horneman A/S

Bestyrelsen

         Evt. henvendelser vedrørende denne meddelelse kan ske på telefon nr. 41 95 38 29.


06 2016 Indkaldelse til ordinr generalforsamling.docx