Danish
Offentliggjort: 2015-10-30 12:04:56 CET
Ennogie Solar Group A/S
Kvartalsrapport

Delårsrapport 1. januar – 30. september 2015

Bestyrelsen for Strategic Investments A/S har på et møde d.d. behandlet selskabets delårsrapport for perioden 1. januar – 30. september 2015.

 

Resumé:

 

  • Strategic Investments A/S opnåede i perioden 1. januar – 30. september 2015 et resultat hhv. før og efter skat på DKK 29,8m og DKK 28,1m. Resultatet svarer til et afkast på 15,8% efter skat og en stigning i indre værdi på DKK 0,10 pr. aktie.
  • Resultatet for 3. kvartal 2015 blev negativt med DKK 4,1m før skat hhv. DKK 3,5m efter skat. Resultatet svarer til et afkast på -1,7% efter skat og et fald i indre værdi på DKK 0,01 pr. aktie.
  • Det negative kvartalsresultat skal ses i lyset af en negativ underliggende markeds­udvikling i kvartalet. Globalt faldt aktiekurserne med 8,1% (MSCI World (LC)).
  • Efter den negative udvikling i 3. kvartal 2015 udviser kun få markeder et positivt afkast for året. MSCI World (LC) er faldet med 5,4%. Danske aktier er en undtagelse. OMXC20CAP er i perioden steget med 18,3%.
  • Den annualiserede omkostningsprocent udgjorde i 1 - 3. kvartal 1,15% mod 1,30% i samme periode 2014.
  • Selskabets investeringsaktiviteter blev påbegyndt d. 1. september 2013. Siden start har selskabet opnået et afkast på 28,2% efter skat.
  • Selskabets egenkapital udgjorde pr. 30. september 2015 DKK 205,4m, svarende til en indre værdi pr. aktie på DKK 0,74 mod DKK 0,64 ved årets start.
  • Selskabet forventer uændret i 2015 at opnå et resultat, der er i overensstemmelse med den langsigtede målsætning om et gennemsnitligt årligt afkast på 15% før skat.

Eventuelle spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til selskabets admini­stre­rende direktør Kim Mikkelsen på telefon +45 38 40 15 51.

 

Med venlig hilsen

Strategic Investments A/S

 

 

Bestyrelsen


SI_Delarsrapport_3Q15.pdf