Danish
Offentliggjort: 2015-04-10 12:22:56 CEST
Nordea Invest
Prospekter

Billigere at investere i Nordea Invest Emerging Stars

Nordea Invest afskaffer tegningsprovision og markedsføringstillæg for den nye afdeling Nordea Invest Emerging Stars, som lanceres fra mandag den 13. april 2015. Dette sker som led i afskaffelsen af de to gebyrer for alle Nordea Invests afdelinger. Konkret betyder ændringen, at det bliver ca. 1,5 pct. billigere at investere i afdelingen.

Ændringen medfører desuden en reduktion i Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP) på 11,1 pct. samt reduktion af indtrædelsesomkostninger i Central investorinformation for afdelingen. I Central investorinformation er der desuden sket en mindre korrektion af de løbende omkostninger, som ændres fra 1,65 pct. til 1,66 pct.

Nordea Invest Emerging Stars

Tegningsperiode: 13. april 2015 kl. 9 til den 24. april 2015 kl. 17.

Tegningskurs: 100,50 franko.

Betalingsdag: 28. april 2015.

ISIN-kode: DK0060586394

I forbindelse med ændringen offentliggøres nyt prospekt og Central investorinformation for afdelingen. Opdateret prospekt og opdateret Central investorinformation kan downloades på www.nordeainvest.dk, og eventuelle spørgsmål kan rettes til Nordea Invest på telefon 55 47 25 46.

Med venlig hilsen
Nordea Fund Management, Filial af Nordea Funds Oy, Finland

Tom Holflod
Senior Product Manager


2015 04 10 Tegningsprospekt IFNI Emerging Stars.pdf