Danish English
Offentliggjort: 2015-03-18 08:33:36 CET
BioPorto A/S
Årsrapport

Årsrapport 2014

Eksekvering af målrettet salgsstrategi vender negativ salgstrend

2014 var et skelsættende år for BioPorto, hvor eksekveringen af den vækststrategi, der blev implementeret ultimo 2013, har haft fuldt fokus. Der er gennemført en reorganisering af virksomheden og introduceret en langt mere salgsorienteret organisationskultur, som allerede har skabt positive resultater i 2014. BioPorto har med en vækst på 12,5% vendt den negative omsætningstrend, selskabet har haft siden 2011, og som ventet realiseret en omsætning på DKK 18,7 mio. Samtidig er underskuddet nedbragt til DKK 12,9 mio., en forventet reduktion på DKK 8,9 mio. i forhold til sidste år.

”Med eksekveringen i 2014 har vi taget de første vigtige skridt mod at nå vores mål om at være profitable og cash flow positive i 2016. Vi har øget væksten i ELISA kits og antistoffer, og med fokus på tilførsel af nye produkter til porteføljen kan vi nu bedre udnytte potentialet i vores salgsplatform. Vi har indgået samarbejdsaftaler med andre testudbydere for at styrke markedsforståelsen for NGAL som biomarkør for akut nyreskade. Og selvom væksten ikke helt levede op til vores forventninger, har vi øget omsætningen af The NGAL Test™ til hjerte- og nyretransplantationscentre,” fortæller Peter Mørch Eriksen, administrerende direktør i BioPorto A/S.

Den positive udvikling forventer han fortsætter i 2015, hvor omsætningen skal øges med 15-35% og driftstabet yderligere reduceres.

”I 2015 skal antallet af rutinebrugere af The NGAL TestTM i Europa øges markant. Derudover vil vi i første halvdel af 2015 indgive vores registreringsansøgning for the NGAL TestTM til FDA i USA. Med godkendelse fra FDA kan BioPorto adressere verdens største IVD marked – en mulighed, der selvsagt har stor bevågenhed fra vores side. Endelig skal ELISA kits og antistofområdet styrkes gennem tilføjelse af nye unikke antistoffer til porteføljen, og dermed skabe rammerne for en solid omsætningsvækst i disse produkter,” afslutter Peter Mørch Eriksen.

Se hele årsrapporten i vedhæftede PDF.

For yderligere kontakt:

Peter Mørch Eriksen, CEO

Tel. no. (+45) 45 29 00 00(+45) 45 29 00 00, e-mail investor@bioporto.com

 

 

 


03 meddelelese 2015 03 18.pdf