Danish
Offentliggjort: 2014-07-17 10:45:48 CEST
SmallCap Danmark, Investeringsforening
Halvårsrapport

Delårsrapport 1. halvår 2014

Investeringsforeningen SmallCap Danmarks bestyrelse har d.d. behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. juni 2014, hvorfra følgende kan fremhæves:

  • For perioden 1. januar - 30. juni 2014 realiserede foreningen et resultat før skat på 14,9 mio. kr. Foreningen fik i 1. kvartal refunderet 0,9 mio. kr. i tidligere betalt svensk udbytteskat og resultatet efter skat var derfor 15,8 mio. kr. Resultatet svarer til et afkast på 13,2%. OMXCXC20 indekset, som er foreningens benchmark, steg med 9,3% i perioden hvorved foreningen outperformede med 3,9%-point.
  • I 2. kvartal realiserede foreningen et resultat før skat og efter skat på 7,7 mio. kr., svarende til et afkast på 6,1%. OMXCXC20 indekset steg med 1,0% i den tilsvarende periode og foreningen outperformede således sit benchmark med 5,1%-point.
  • De tre største positive bidragsydere til kvartalsresultatet var Auriga (2,2 mio. kr.), Egetæpper (1,4 mio. kr.) og Duni (1,4 mio. kr.), mens de største negative bidragsydere var EAC/ØK (-0,8 mio. kr.), DLH (-0,7 mio. kr.) og H+H International (-0,5 mio. kr.).
  • Medlemmernes formue pr. 30. juni 2014 var på 133,3 mio. kr. og indre værdi 10.846 kr. pr. bevis.
  • På baggrund af solide stigninger i flere af de indekstunge danske aktier, vurderer vi nu, at det danske aktiemarked vil stige med 20-25% i 2014. Dette svarer til en mere moderat stigningstakt på 2-7% i 2. halvår efter et 1. halvår, hvor det danske aktiemarkedet leverede et af verdens højeste afkast på 18%. Vores tidligere forventning var en stigning på 10-20% for 2014.
  • Small cap aktierne har stadig et prismæssigt efterslæb og de vil formodentlig opleve en højere indtjeningsvækst end de større aktier i et positivt konjunkturscenarie. Derfor mener vi, at de mindre aktier har potentialet til at klare sig bedre end det øvrige aktiemarked herfra.

Med venlig hilsen

Investeringsforeningen SmallCap Danmark

Niels Roth Christian Reinholdt
Formand for bestyrelsen Direktør

 


IF Brsmeddelelse 09.2014 Delarsrapport 1H14.pdf