Danish
Offentliggjort: 2014-05-26 11:39:14 CEST
Ennogie Solar Group A/S
Referat fra ekstraordinær generalforsamling

Børsmeddelelse nr. 09.2014 Forløb af ekstraordinær generalforsamling

SmallCap Danmark A/S (CVR nr. 39703416) afholdt torsdag d. 26. maj 2014 kl. 11.00 ekstraordinær generalforsamling hos Kromann Reumert, Sundkrogsgade 5, DK-2100 København Ø.

Indkaldelse, dagsorden og de fuldstændige forslag fremgår af børsmeddelelse nr. 08.2014 af d. 2. maj 2014.

Bestyrelsen havde udpeget advokat Christian Lundgren, Kromann Reumert til dirigent. Dirigenten konstaterede, at general­for­samlingen var rettidigt varslet og beslutnings­dygtig.

 

Dagsordenspunkt 1, Forslag om at nedsætte selskabets aktiekapital og dags­or­dens­­punkt 2, forslag om at bemyndige bestyrelsen til at udvide selskabets aktiekapital

Forslagene om nedsættelse af selskabet aktiekapital samt bemyndigelse af bestyrelsen til at udvide selskabets aktiekapital var til behandling på selskabets ordinære general­forsamling d. 24. april 2014, hvor forslagene blev vedtaget med alle repræsenterede stemmer, men da kravet i vedtægternes § 10, stk. 3 om, at 2/3 af den stemmeberettigede aktiekapital skal være repræ­senteret, ikke var opfyldt, kunne forslagene ikke endeligt vedtages. På den ekstraordinære generalforsamling kunne forslagene endeligt vedtages med 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på den ekstraordinære general­forsamling repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital, jf. vedtægternes § 10, stk. 4.

Begge forslag blev endeligt vedtaget.

 

Dagsordenspunkt 3, Eventuelt

Der var ikke yderligere til behandling. 

Generalforsamlingen bemyndigede enstemmigt og med samtlige stemmer advokat Christian Lundgren, med substitutionsret, til at anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen og til i forbindelse hermed at foretage sådanne ændringer og tilføjelser i det vedtagne, i vedtægterne og i øvrige forhold, som Erhvervsstyrelsen måtte kræve for at registrere det på generalforsamlingen vedtagne.

Med venlig hilsen

SmallCap Danmark A/S

 

 

Bestyrelsen


Forlb EGM 26. maj 2014 SCDAS.pdf