Danish
Offentliggjort: 2014-04-24 17:53:16 CEST
SmallCap Danmark, Investeringsforening
Forløb af generalforsamling

Forløb af ordinær generalforsamling

Investeringsforeningen SmallCap Danmark (CVR nr. 29218153) afholdt torsdag d. 24. april 2014 kl. 16.00 ordinær generalforsamling på Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, DK-1220 København K.

Indkaldelse, dagsorden og de fulde forslag fremgår af børsmeddelelse nr. 06.2014 af d. 1. april 2014.

 

Bestyrelsen havde udpeget advokat Christian Lundgren, Kromann Reumert til dirigent. Dirigenten konstaterede, at general­for­samlingen var rettidigt varslet og beslutningsdygtig.

 

Dagsordenpunkt 1, Bestyrelsens beretning for det forløbne år

Bestyrelsesformand Niels Roth redegjorde for udviklingen i 2013 i hovedtræk, herunder foreningens resultat, foreningens afkast og udviklingen i benchmark samt forvent­ningerne til resultatudviklingen i 2014.

 

Forud for generalforsamlingen havde foreningen offentliggjort delårs­rapport for 1. kvartal 2014. Formanden orienterede kort om udviklingen i 1. kvartal 2014 og oplyste kvartalets resultat og afkast i hovedtal. Formanden motiverede afslutningsvist bestyrelsens forslag om valg af medlemmer til bestyrelsen og valg af revisor.

 

Beretningen blev taget til efterretning.

 

Dagsordenpunkt 2, Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse og eventuelt forslag

til anvendelse af provenu ved formuerealisationer samt godkendelse af bestyrelses­medlemmernes honorar, jf. vedtægternes §18, stk. 6.

Direktør Christian Reinholdt gennemgik aktiemarkedsudviklingen i 2013 og udviklingen i foreningens investeringer, samt opsummerede hovedtallene fra foreningens resultatop­gørelse og balance.

 

Christian Reinholdt redegjorde kort for reglerne om udlodning, herunder begrebet mini­mums­udlodning. Bestyrelsens forslag om ikke at udlodde udbytte for 2013 skulle ses i lyset af disse regler.

 

Årsrapporten, udbyttet og bestyrelsesmedlemmernes honorar blev godkendt.
 

Dagsordenspunkt 3, Behandling af forslag fremsat af medlemmer eller af

bestyrelsen

Der var ikke fremsat forslag.

 

Dagsordenspunkt 4, Valg af medlemmer til bestyrelsen

I henhold til vedtægternes § 18, stk. 3 er alle bestyrelsesmedlemmer på valg hvert år.

 

Bestyrelsesmedlemmerne Niels Roth, Per Søndergaard Pedersen og Merete Jørgensen genopstillede og blev genvalgt.

 

Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Niels Roth som formand.

 

Dagsordenspunkt 5, Valg af revisorer og revisorsuppleanter

Ernst & Young, Godkendt Revisionspartnerselskab, blev genvalgt.

 

Dagsordenspunkt 6, Eventuelt

Der var ikke yderligere emner til behandling.

 

Bilagt dette referat er kopi af de slides, bestyrelsen anvendte til sin præsentation under de enkelte dagsordenspunkter.

 

Således passeret.

 

Med venlig hilsen

Investeringsforeningen SmallCap Danmark

  

 

Bestyrelsen

 

 


SCDIF Forlb AGM 240414.pdf
SCDIF generalforsamling 2014.pdf