Danish
Offentliggjort: 2014-04-03 09:23:01 CEST
Erria A/S
Indkaldelse til generalforsamling

ERRIA A/S - Indkalder til ordinær generalforsamling

 

Selskabsmeddelelse nr. 2/2014                                                                                      3. april 2014

_______________________________________________________________________________

 

Ordinær generalforsamling

ERRIA A/S

Cvr-nr. 15300574

________________________________________________________________________________

 

Tidspunkt:     24. april 2014 kl. 15:00

Sted:              Amager Strandvej 390, 2., 2770 Kastrup.

Bestyrelsen har udpeget advokat Ole Maare som dirigent.

 

DAGSORDEN

  

1.           Bestyrelsens beretning for selskabets virksomhed i det forløbne år.

2.           Forelæggelse af revideret årsrapport til godkendelse.

3.           Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.

              (Bestyrelsen indstiller, at der ikke udbetales udbytte for regnskabsåret 2013).

4.           Beslutning om decharge til bestyrelse og direktionen.

5.           Valg af medlemmer til bestyrelsen.

              Ifølge vedtægterne afgår de af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer hvert år. Bestyrelsen foreslår genvalg af:

              (a) Direktør Kaare Vagner,

              (b) Administrerende direktør Finn Buus Nielsen,

              (c) Administrerende direktør Claus Jensen.

Skibsreder Peter Jein (genopstiller ikke).

Bestyrelsen foreslår nyvalg af:

             (d) CEO Bent U. Porsborg

CV vedrørende Bent U. Porsborg vedhæftes indkaldelsen.

6.           Valg af revisor.

7.           Bemyndigelse til opkøb af egne aktier.

              Det foreslås, at selskabets bestyrelse bemyndiges til, i tiden indtil 30. april 2015 og indenfor 10% af aktiekapitalen på     erhvervelsestidspunktet, at erhverve aktier udstedt af selskabet til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en afvigelse på indtil 10%.

8.           Indkomne forslag fra bestyrelse eller aktionærer.

  1. Bestyrelsen foreslår, at bemyndigelsen i selskabets vedtægters § 2a, der gælder indtil 31. marts 2014 til at forhøje selskabets aktiekapital ad en eller flere gange forlænges til at gælde indtil 31. marts 2015, Gældende vedtægter samt udkast til nye vedtægter kan findes som et bilag til de fuldstændige forslag.
  2. Bestyrelsen forslår at generalforsamlingen bemyndiger dirigenten, med substitutionsret, til at anmelde det på generalforsamlingen vedtagne til Erhvervsstyrelsen og i forbindelse hermed at foretage sådanne ændringer og tilføjelser i det vedtagne, i vedtægter og øvrige forhold, som Erhvervsstyrelsen måtte forlange for at registrere det på generalforsamlingen vedtagne.   

9.           Eventuelt.

 

Særlige vedtagelseskrav

Til vedtagelse af de under dagsordenens pkt. 8 (a) (forslag om forlængelse af bemyndigelsen frem til 31. marts 2015 kræves, jfr. vedtægternes § 11, at mindst 2/3 af den samlede aktiekapital er repræsenteret på generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Er 2/3 af den på generalforsamlingen stemmeberettigede aktiekapital afgivet til fordel for beslutningen, men er der ikke på generalforsamlingen repræsenteret 2/3 af den samlede aktiekapital, skal bestyrelsen snarest indkalde til en ny generalforsamling, hvor beslutningen anses for vedtaget, såfremt 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på denne generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital stemmer for forslaget uden hensyn til størrelsen af den repræsenterede aktiekapital.

De øvrige forslag på dagsordenen kan vedtages med simpelt stemmeflertal.

Selskabets aktiekapital udgør kr. 7.896.686,00, fordelt på aktier a kr. 1,00. Hver aktie på nominelt kr. 1,00 giver én stemme.

 

Registreringsdatoen er 16. april 2014 kl. 12.00.

Aktionærer, der besidder aktier i selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har løst adgangskort som beskrevet nedenfor. Tilmeldingsblanket

Adgangskort

Aktionærer der ønsker at deltage i generalforsamlingen skal bestille adgangskort hos Erria A/S, Amager Strandvej 390, 2., 2770 Kastrup (tlf.:3336 4400, fax: 3336 4401 eller e-mail: aktionaer@erria.dk) senest 16. april 2014, kl. 12.00. Tilmeldingsblanket kan downloades fra selskabets hjemmeside www.erria.dk under Investor Relations.

Fuldmagt

Såfremt en aktionær ønsker at afgive fuldmagt kan fuldmagts – og brevstemmeblanket anvendes. Fuldmagts – og brevstemmeblanketten kan downloades fra selskabets hjemmeside www.erria.dk. Fuldmagts – og brevstemmeblanketten bedes returneret til Erria A/S, Amager Strandvej 390, 2., 2770 Kastrup i underskrevet og dateret stand, således at den er selskabet i hænde senest 16. april 2014, kl. 12.00.  

Brevstemme

Aktionærerne kan stemme skriftligt ved brev. Brevstemme kan afgives ved brug af vedlagte fuldmagts- og brevstemmeblanket.  Fuldmagts – og brevstemmeblanketten kan desuden downloades fra selskabets hjemmeside www.erria.dk. Fuldmagts – og brevstemmeblanketten bedes returneret til Erria A/S, Amager Strandvej 390, 2., 2770 Kastrup i underskrevet og dateret stand, således at den er selskabet i hænde senest tirsdag den 23. april 2014, kl. 12.00. Afgivne brevstemmer kan ikke tilbagekaldes.

Spørgsmål fra aktionærerne

Aktionærer kan frem til datoen for generalforsamlingen stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter mv. til brug for generalforsamlingen ved skriftlig henvendelse til Erria A/S, Amager Strandvej 390, 2., 2770 Kastrup eller på e-mail: aktionaer@erria.dk.

Oplysninger om generalforsamlingen

På selskabets hjemmeside www.erria.dk vil indkaldelsen, dagsordenen, de fuldstændige forslag, oversigt over gældende og udkast til nye vedtægter, selskabets årsrapport for 2013, det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, fuldmagts- og brevstemmeblanketten til brug for generalforsamlingen og forslag til vedtægter være offentliggjort i perioden fra 15. april 2014. Oplysningerne vil tillige senest 2 uger før generalforsamlingen være fremlagt på selskabets hovedkontor i tidsrummet fra kl. 9:00 til kl. 16:00 til gennemsyn for aktionærerne.

Henrik N. Andersen, Adm. Direktør                                           Kaare Vagner, Bestyrelsesformand

For yderligere information :

Adm. Direktør Henrik N. Andersen,    Tlf. + 45 33 36 44 00


CV Bent Porsborg 2014.pdf