Danish
Offentliggjort: 2014-03-12 16:53:32 CET
SmallCap Danmark, Investeringsforening
Årsrapport

Investororientering og årsrapport 2013

Investeringsforeningen SmallCap Danmarks bestyrelse har d.d. behandlet og godkendt foreningens investororientering og årsrapport for perioden 1. januar – 31. december 2013, hvorfra følgende kan fremhæves:

  • Investeringsforeningen realiserede i 2013 et overskud før og efter skat på 34,9 mio. kr., svarende til et afkast på 36,2%.
  • OMXCXC20-indekset, som er foreningens benchmark, steg med 45,5% i 2013. Kursstigningerne i OMXCXC20 indekset var, i årets første 6 måneder, koncentreret omkring en række af de større small cap aktier, hvor Investeringsforeningen SmallCap Danmark var undervægtet. I løbet af 2. halvår begyndte også de mindre small cap aktierne at performe, hvilket gav anledning til at investeringsforeningen outperformede i både 3. kvartal og 4. kvartal.
  • De mindre og mellemstore danske aktier outperformede i 2013 large cap indekset for første gang i syv år. Dette kan være starten på en ny god periode for small cap aktier.
  • Medlemmernes formue pr. 31. december 2013 var på 119,6 mio. kr. og indre værdi 9.578 kr. pr. bevis. Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der ikke udbetales udbytte for 2013.
  • Vi forventer, at aktiemarkedet fortsat vil udvikle sig positivt i 2014. Small cap aktierne har stadig et kursmæssigt efterslæb i forhold til de større aktier og vi vurderer derfor, at small cap aktierne har et stigningspotentiale, der overgår det øvrige aktiemarked.
  • Fra årets start og til dato har foreningen opnået et afkast på 8,4%.

Med venlig hilsen

Investeringsforeningen SmallCap Danmark

 

 

Niels Roth Christian Reinholdt
Formand for bestyrelsen Direktør

 


Forbrev IF.pdf
IF Arsrapport 2013.pdf
Investor Orientering 2013.pdf