Danish
Offentliggjort: 2014-02-11 12:00:01 CET
Nordea Invest
Ændring ledelse/revision

Ny administrerende direktør i Investeringsforeningen Nordea Invest

Eric Christian Pedersen tiltræder som administrerende direktør i Investeringsforeningen Nordea Invest i begyndelsen af juni. Han kommer fra en stilling, som chef for Nordeas Private Banking-kontor i Singapore.
 
Eric Christian Pedersen afløser Michael Petersen, der blev konstitueret som administrerende direktør den 10. januar 2014.
 
Eventuelle spørgsmål i forbindelse med den nye administrerende direktør kan rettes til Nordea Invest på telefon 33 33 42 42.

Med venlig hilsen

Lars Eskesen
Bestyrelsesformand

Michael Petersen
Administrerende direktør