Danish
Offentliggjort: 2012-09-24 11:55:00 CEST
Nordea Kredit Realkreditaktieselskab
Selskabsmeddelelse
Selskabsmeddelelse nr. 93, 2012 – Auktion over obligationer i Nordea Kredit
I forbindelse med refinansieringen af Nordea Kredit
Realkreditaktieselskabs
rentetilpasningslån pr. 1. januar 2013 gennemføres en
elektronisk auktion i
november 2012.

Nordea Kredit refinansierer
rentetilpasningslånene i særligt dækkede
realkreditobligationer (SDRO), og
auktionen gennemføres af Nordea Bank Danmark.

Auktionen
Auktionen foregår på
NASDAQ OMX Copenhagens auktionsdelmarked.
Ved auktionen anvendes det hollandske
auktionsprincip og auktionstypen "hidden
call". Det indebærer, at alle bud over
skæringskursen vil blive afregnet det
fulde beløb til skæringskursen.
For bud
på  skæringskursen kan der blive tale om pro rata tildeling. Alle bud
under
skæringskursen vil ikke få nogen tildeling.

Auktionsperiode
Mandag den 19.
november til og med tirsdag den 27. november 2012.

Beløb
De udbudte mængder
samt fordeling på dage offentliggøres i uge 45, 2012.

Bud/afregning
Auktion
over obligationer åbner dagligt kl. 09.00 og lukker henholdsvis kl.
10.00 og
kl. 12.00. Der vil ske tildeling af accepterede bud henholdsvis kl.
10.10 og
12.10.
Det vil være muligt at lægge bud ind med tre decimalers nøjagtighed i de
1-årige
obligationer i DKK og EUR.
I de øvrige serier bydes med maksimalt to
decimaler.

Valør
2. januar 2013.

Deltagere
Bud kan afgives af alle med adgang
til det danske obligationsmarked på NASDAQ
OMX Copenhagen.
Bud kan i tilfælde
af tekniske problemer afgives til Nordea Markets.
Kontaktpersoner er Michael
Rosentoft på telefon 3333 3864 og Kim Bek Petersen på
telefon 3333
1644.

Yderligere spørgsmål besvares ved henvendelse til Nordea Treasury,
Group
Funding:
Peter Brag på telefon 3333 1663 eller Finn Nicolaisen på telefon
3333 1625.

Venlig hilsen
Nordea Kredit Realkreditaktieselskab

 


Auktion over obligationer i Nordea Kredit Realkreditaktieselskab.pdf