Danish
Offentliggjort: 2012-03-27 14:46:06 CEST
Harboes Bryggeri A/S
Kvartalsrapport

Delårsrapport, 3. kvartal 2011-2012

Harboes Bryggeri A/S

Skælskør, 2012-03-27 14:46 CEST --  

 

Adm. direktør Bernhard Griese kommenterer i forbindelse med delårsrapporten:

"Vi opnåede en pæn vækst i omsætningen og stigende volumener i året først tre kvartaler på trods af den negative effekt fra en kold og våd højsæson. Vi har fastholdt vores solide position på de store europæiske markeder for drikkevarer og sikret en effektiv udnyttelse af kapaciteten.

Vi fortsætter den intensive bearbejdning af nye markeder i Asien, Afrika og Mellemøsten. Vi ser et fortsat attraktivt geografisk potentiale for både traditionelle drikkevarer og vores nye innovative produkter inden for maltekstrakt, som er omdrejningspunktet for fortsatte udviklingsaktiviteter.

Indtjeningen er imidlertid presset af markante prisstigninger på vores primære råvarer og hjælpematerialer, som vi ikke i samme takt kan overføre på salgspriserne. Det betyder, at vi må justere forventningerne til hele året til et EBITDA på 140-150 mio. kr. mod oprindeligt 160-170 mio. kr. og et resultat før skat på 50-60 mio. kr. mod tidligere 70-80 mio. kr.”

 

Bernhard Griese

Adm. Direktør

 

 


Delaersrapport Q1-Q3 2011-2012.pdf