Danish English
Offentliggjort: 2010-08-10 12:45:26 CEST
Københavns Lufthavne A/S
Halvårsrapport
Delårsrapport for Københavns Lufthavne A/S (CPH) for perioden 1. Januar - 30. Juni 2010
DELÅRSRAPPORT FOR KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S (CPH) FOR PERIODEN 1. JANUAR -
30.
JUNI 2010 

Bestyrelsen har i dag godkendt delårsrapporten for perioden
1. januar - 30.
juni 2010. 


RESUME FOR DE FØRSTE SEKS MÅNEDER AF 2010


En stigning i antallet af passagerer på 5,7 procent gav Københavns
Lufthavne
(CPH) et stærkt første halvår for 2010. Væksten drives fortsat af en
markant
stigning i antallet af indenrigspassagerer samt flere transfer-
og
internationalt afgående passagerer. På baggrund af den store vækst i
trafikken
har CPH opjusteret sine forventninger til helårsresultatet. 

Den
samlede vækst i antallet af passagerer på 5,7 procent i første halvår
2010
havde været højere, hvis ikke den islandske askesky havde lukket
Københavns
Lufthavn i cirka seks døgn i april. CPH iværksatte en række
operationelle
tiltag, der reducerede det finansielle tab, herunder flytning af
nødvendigt
vedligeholdelsesarbejde til dagtimerne og nedlukning af store dele
af
lufthavnen for at spare på elektriciteten og reducere behovet for
arbejdskraft.
Korrigeret for askeskyen ville væksten have været cirka 9,5
procent. 

Trafikvæksten er drevet af en yderligere styrkelse af
lavprisselskabernes
ruteudbud ud af København, samt en vækst på de
interkontinentale ruter, hvilket
blandt andet skyldes åbning af tre nye
langdistanceruter fra København til
henholdsvis Doha, New York JFK samt
Toronto. 

Omsætningen i shopping centret faldt, hvilket skyldtes
genforhandling af en
række kontrakter for specialbutikker i sidste kvartal i
2009 og midlertidig
lukning af to restauranter. Dette var delvist modsvaret af
en stigning i
passagertallet og en stigning i forbrug per passager, som havde
en positiv
effekt på omsætningen fra butikkerne i shopping centret. Yderligere
blev nye
butikker introduceret som eksempelvis ”JOE & THE JUICE” på Nytorv,
der er en
del af udvikling mod en større differentiering af produkter og
priser, som
beskrevet i CPH's årsrapport for 2009. 
Den 29. juni 2010 gik CPH
igen ud på det amerikanske Private Placement marked
(USPP) og udstedte
obligationer svarende til DKK 1.7 mia. Der blev udstedt
Senior Unsecured Notes
i tre serier: USD 100 mio. med udløb i 2018, USD 147
mio. med udløb i 2020 og
GBP 23 mio. med udløb i 2020. Provenuet blev anvendt
til at indfri
eksisterende bankgæld og annullere eksisterende banktilsagn med
forfald i
marts 2012. Dette har reduceret CPH's refinansieringsrisiko og
afhængighed af
banklånemarkedet betydeligt, og disse nye gældsforpligtelser
sikrer CPH en
stabil og langsigtet finansiering på tilfredsstillende vilkår og
betingelser.


I første halvår indgik CPH aftale om at sælge selskabets samlede
kapitalandel
på 49 procent i det mexicanske lufthavnsselskab Inversiones y
Técnicas
Aeroportuarias, S.A. de C.V. ("ITA") til CPH's lokale mexicanske
partner,
Fernando Chico Pardo. De mexicanske konkurrencemyndigheder har
godkendt
aftalen, men gennemførelsen af salget er betinget af det
mexicanske
kommunikations- og transportministeriums godkendelse af
købsaftalen.
Indregningen af salget vil derfor først ske efter myndighedernes
godkendelse
som forventes givet i 3. kvartal 2010. Dette forventes at generere
et resultat
før skat på op til DKK 350 mio. baseret på valutakursen på
balancedagen. 

Parkeringsprodukterne blev relanceret den 28. april med nye
priser,
produktgrupper og en omfattende markedsføringskampagne. De første
resultater af
relancering af parkeringsprodukterne har været positive,
specielt for
langtids-parkanterne.  
HIGHLIGHTS FOR DE FØRSTE SEKS MÅNEDER AF
2010

• Passagertallet i Københavns Lufthavn steg med 5,7 procent i første
halvår
2010. Antallet af lokalt afgående passagerer steg med 6,7 procent,
og
transfererende passagerer steg med 3,5 procent 

• Omsætningen steg med
12,5 procent til DKK 1.603,2 mio. (2009: DKK 1.424,6
mio.), hvilket
hovedsagligt skyldes en stigning i passagertallet samt aftale om
opsigelse af
en langsigtet lejekontrakt med SAS Cargo 

• EBITDA steg med 18,9 procent til
DKK 864,4 mio. (2009: DKK 726,8 mio.).
EBITDA udgjorde DKK 900,4 mio., når der
korrigeres for særlige forhold (2009:
DKK 755,6 mio.). Første halvår 2009 var
også påvirket af
omstruktureringsomkostninger 

• EBIT steg med 23,2 procent
til DKK 629,6 mio. (2009: DKK 510,9 mio.).
Korrigeret for særlige forhold
udgjorde EBIT DKK 665,6 mio. (2009: DKK 539,7
mio.) 

• Resultatet fra de
internationale investeringer udgjorde DKK 16,2 mio.
svarende til en stigning
på DKK 9,7 mio. (2009: overskud på DKK 6,5 mio.) 

•
Nettofinansieringsomkostningerne er steget med DKK 41,5 mio., hvilket
primært
skyldes et tab på renteswaps i forbindelse med indfrielse af bankgæld
og
ekstraordinær amortisering af låneomkostninger i forbindelse med indfrielse
og
opsigelse af bankfaciliteter i juni 2010 som blev erstattet med USPP-lån


• Resultat før skat steg til DKK 480,6 mio. (2009: DKK 393,7 mio.).
Korrigeret
for særlige forhold udgjorde resultat før skat DKK 516,6 mio.
(2009: DKK 422,5
mio.) 

• Anlægsinvesteringer udgjorde DKK 323,9 mio. i de
første seks måneder af 2010
(2009: DKK 237,0 mio.) 

• I juni 2010 blev
bankfaciliteter på DKK 1.043,0 mio. og EUR 83,8 mio.
indfriet/opsagt. CPH
optog nye faciliteter på USD 247,0 mio. og GBP 23,0 mio. i
juni med otte og ti
års løbetid via USPP. De nye faciliteter svarer til DKK
1.704,2 mio., og er
ydet af en gruppe af USPP investorer 


FORVENTNINGER TIL 2010 

Det
samlede antal passagerer forventes at stige i overensstemmelse med
det
forventede trafikprogram for 2010 samt stigningen i første halvår 2010.


På baggrund af trafikvæksten og på trods af påvirkningen fra den
islandske
askesky justeres forventningerne til 2010. Resultat før skat
forventes nu at
være lidt højere end i 2009, når der korrigeres for særlige
forhold. Den
justerede forventning er baseret på en fortsat forbedring af
verdensøkonomien. 
 
CPH søger fortsat at tilpasse investeringsniveauet til
den nuværende økonomiske
situation. I henhold til takstaftalen er CPH
forpligtet til at investere cirka
DKK 500 mio. i 2010. Dertil kommer CPH Swift
og andre kommercielle
investeringer.
 


fbm h1 2010 v90 dk.pdf