Danish English
Offentliggjort: 2010-02-24 13:04:05 CET
Københavns Lufthavne A/S
Årsrapport
Meddelelse om koncernårsrapport for 2009
Fondsbørsmeddelelse nummer 1/2010
København, den 24. februar
2010

Meddelelse om koncernårsrapport for 2009

• CPH var påvirket af
afmatningen i verdensøkonomien i 2009, der førte til et
fald i passagertallet
på 8,4 procent for hele året. Første halvår var
væsentligt påvirket af
afmatningen med en nedgang i passagertallet på 13,0
procent på grund af
Sterlings konkurs i oktober 2008 og færre flyafgange. I
årets løb oplevede CPH
en forbedring i rejsemønstret med et fald på 3,8 procent
i andet halvår, da
trafikken viste sig robust i sommerperioden, og den tabte
trafik efter
Sterlings konkurs er blevet erstattet, især på grund af vækst hos
Norwegian,
transavia.com, easyJet og Cimber Sterling 

• Antallet af lokalt afgående
passagerer faldt med 5,6 procent, mens
transfertrafikken faldt med 16,2
procent. I slutningen af 2009 indgik CPH tre
nye aftaler om lange ruter: Delta
Air Lines til JFK, Air Canada til Toronto og
Qatar Airways til Doha - alle med
åbning i 2010 

• Der blev indgået en ny takstaftale i 2009 omfattende en
periode på 5½ år fra
1. oktober 2009 til 31. Marts 2015. Afgifterne holdes på
det eksisterende
niveau i 18 måneder fra 1. oktober 2009 og stiger herefter
med
forbrugerprisindekset + 1 procent i de efterfølgende fire år.
Takstaftalen
vurderes at tilgodese både CPH og flyselskaberne, således at der
opnås en
stabil periode fra 1. januar 2010 med fastlagte takster for CPH
og
flyselskaberne. Som en del af aftalen har CPH forpligtet sig til at
investere
DKK 500 mio. i gennemsnit pr. år i udvidelse af infrastrukturen
samt
forbedringer, i alt DKK 2.625 mio. 

• Udviklingen i det driftsmæssige
og finansielle resultat i 2009 svarede til de
forventninger, der blev udmeldt
på side 40 i årsrapporten for 2008 af 16.
februar 2009 

• Investeringerne i
immaterielle og materielle anlægsaktiver i 2009 udgjorde i
alt DKK 594,3 mio.
CPH har i 2009 fastholdt et højt investeringsniveau i
lufthavnens
infrastruktur, herunder påbegyndelsen af bygningen af CPH Swift, en
større
ombygning af Finger C, der anvendes til interkontinentale ruter,
ombygning af
Terminal 3's nordlige vingespids, udvidelse og flytning af
spisesteder i
terminalerne, renovering af toiletter samt en række opgraderinger
af
it-systemerne og informationsskærmene i check-in området 

• I marts 2009
optog CPH kreditfaciliteter på DKK 1.625 mio. og EUR 131 mio.
med tre års
løbetid. De nye faciliteter, svarende til DKK 2,6 mia., blev
stillet af en
gruppe på syv banker. Der er hermed opnået tilstrækkelig
finansiering til at
CPH kan fortsætte investeringerne i udviklingen af
Københavns Lufthavn og den
tilhørende infrastruktur 

• Omsætningen faldt med 6,1 procent til DKK
2.922,8 mio., primært som følge af
nedgangen i antallet af passagerer 

•
Korrigeret for særlige forhold, udgjorde resultat før renter og skat
DKK
1.103,8 mio. (2008: DKK 1.308,4 mio.) se forklarende tabel over særlige
forhold
i note 2 i 2009 årsrapporten. Resultat før renter og skat udgjorde DKK
1.061,6
mio. (2008: DKK 1.190,3 mio.) 

• Resultat før skat udgjorde DKK
861,7 mio. (2008: DKK 1.144,4 mio.), når der
korrigeres for særlige forhold,
svarende til en nedgang på DKK 282,7 mio.
Nedgangen skyldtes primært faldet i
passagertallet, større afskrivninger på
aktiver på grund af det høje
investeringsniveau og større
finansieringsomkostninger. Resultat før skat
udgjorde DKK 819,5 mio. (2008: DKK
1.026,3 mio.) 

• Korrigeret for særlige
forhold faldt resultat efter skat med 24,5 procent til
DKK 645,9 mio. (2008:
DKK 855,7 mio.). Resultat efter skat udgjorde DKK 614,3
mio. (2008: DKK 755,3
mio.). 

• Det anbefales, at der udbetales et endeligt udbytte på DKK 354,3
mio., eller
DKK 45,1 pr. aktie, af nettoresultatet for 2009


Koncernårsrapporten er vedlagt i Pdf-format 

KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S
 


copenhagen airports group company annual report 2009 dk.pdf
copenhagen airports parent company annual report 2009 dk.pdf