Danish English
Offentliggjort: 2009-09-14 11:11:29 CEST
Københavns Lufthavne A/S
Selskabsmeddelelse
Ny takstsaftale for Københavns Lufthavn
2009/6
14 September 2009

Ny takstaftale for Københavns Lufthavn

Statens
Luftfartsvæsen har i dag meddelt, at man efter endt høringsproces har
godkendt
det nye takstregulativ for Københavns Lufthavn, Kastrup.
Takstregulativet
afspejler en forhandlet aftale indgået mellem Københavns
Lufthavne A/S (CPH)
og luftfartsselskaberne [herunder SAS, Cimber Sterling og
IATA]. 

Det er
afgørende for lufthavnen, hovedstadsregionen og Danmark i det hele
taget, at
Københavns Lufthavn er i stand til at fastholde og styrke sin
position som
skandinavisk knudepunkt ved fortsat at være en attraktiv
samarbejdspartner for
luftfartsselskaber med mange transferpassagerer, herunder
SAS. Den nye
takstaftale tager højde for dette. 

Aftalen dækker perioden fra 1. oktober
2009 til 31. marts 2015. Taksterne
fastholdes på det nuværende niveau i
halvandet år fra 1. oktober 2009 og stiger
herefter 1% hurtigere pr. år end
den årlige stigning i det danske
forbrugerprisindeks (CPI) i de efterfølgende
fire år. 

Som en del af aftalen har lufthavnen forpligtet sig til at
investere mindst DKK
500 mio. i gennemsnit pr. år i udbygning og forbedring af
infrastrukturen i
perioden mellem 1. januar 2010 og 31. marts 2015, svarende
til i alt DKK 2.625
mio.  Aftalen indeholder også en bestemmelse om, at
yderligere investeringer
foreslået af luftfartsselskaberne skal honoreres
gennem takstændringer på
grundlag af en dialog mellem samarbejdspartnerne.


I løbet af de kommende fem år vil Københavns Lufthavn investere over DKK
2,6
mia. i blandt andet bagagehåndtering, passagerbroer, gates og
check-in
faciliteter til gavn for både luftfartsselskaber og passagerer. 
Disse
investeringer vil styrke Københavns Lufthavns konkurrencevene i forhold
til
andre nordeuropæiske lufthavne. 

Aftalen fastlægger også ændringer til
takststrukturen, der:
• forbedrer overensstemmelsen mellem lufthavnens og
samarbejdspartnernes succes
ved at øge andelen af afgifter, der er direkte
relateret til passagerantallet i
stedet for flyenes startvægt; 
passagerafgiften stiger med 18,6%, der modsvares
af en 25% reduktion i den
vægtbaserede startafgift, 
• fjerner skævheder i behandlingen af
transferpassagerer ved at introducere
lavere sikkerhedsafgifter for
transferpassagerer og for transferpassagerer
mellem internationale fly og
indenrigsfly, 
• fastsætter en øvre grænse for den vægtbaserede afgift for fly
på 200 tons,
• har til hensigt at introducere en udledningsafgift fra april
2010, der skal
tilgodese anvendelse af miljøvenlige flytyper i Københavns
Lufthavn; de nærmere
detaljer vedrørende denne ordning er endnu ikke fastlagt,


Afgifterne vil blive reguleret, hvis der sker ændringer i omkostninger
som
følge af myndighedskrav (f.eks. vedrørende security, sikkerhed og miljø)
ud
over DKK 30 mio. pr. år. 

Aftalen afspejler styrken i forholdet mellem
Københavns Lufthavn og
luftfartsselskaberne, og understreger den stærke fælles
kommercielle interesse
i at få dansk civil luftfart til at vokse. 

Samtidig
vil en fortsat vækst i lavprissegmentet blive tilgodeset fra 2010 med
åbningen
af lavpriskonceptet CPH Swift, som der vil blive forhandlet afgifter
for
separat. 


KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S
 


cph stock announcement charges_dk_final.pdf